For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Søg penge til jeres grønne projekter

01.08.2022

Nyhed

Entreprenørskab

Tuborgfondet støtter unges drømme om en bæredygtig fremtid. Under indsatsområdet Entreprenørskab -rum for grønne idéer, kan unge og organisationer søge til både helt små projekter i hverdagen til større projekter, der løber over flere år. Alt sammen for at I sammen kan accelerere den grønne omstilling og sikre en bæredygtig fremtid.

Indsatsområde

Entreprenørskab -rum for grønne idéer

Søg støtte til projekter for en bæredygtig fremtid

Læs mere om indsatsområdet

Her kan I finde inspiration blandt nogle af de projekter, Tuborgfondet allerede har støttet i kampen om at sikre en bæredygtig fremtid

Det Cirkulære Laboratorium samler unge iværksættere og spirende bud på fremtidens bæredygtige løsninger, som både kan gøre fremtidens festivaler mere bæredygtige, og ændre adfærden ude i samfundet. Som led i at skabe en bæredygtig fremtid, har Det Cirkulære laboratorie desuden også som målsætning at bidrage til at reducere affaldet på Roskilde Festival med 50 % over de næste fem år.

En af dem man kunne møde på dette års Roskilde Festival i Det Cirkulære Lab, var Cecilie Engvang Lund. Cecilie er iværksætter og står bag Tempty Foods, som laver alternativer til kød og tofu baseret på svampeproteinet mycelium. I Det Cirkulære Lab kunne festivalgængerne smage på fremtiden og give deres bud på, hvilke af smagsvarianterne de synes bedst om. Cecilie er ikke ene om at søge grønne alternativer blandt fødevarer, Marcus Byrgesen, medstifter af  Bean4Cup, er lidt af en grøn tryllekunstner, når han forvandler kaffegrums til kopper:

“Vi tager det affaldsprodukt, som kaffeindustrien selv skaber, og genbruger det til at lave kopperne”, fortæller Marcus Byrgesen om kopperne, der består 50 procent af kaffegrums. Han fortæller at koppen kan smides direkte ud i naturen og bruges som gødning.

 

Vi tager det affaldsprodukt, som kaffeindustrien selv skaber, og genbruger det til at lave kopperne

Marcus ByrgesenMedstifter af Bean4Cup
Søg Tuborgfondets DrømmepuljeArrow Right

Lasse bygger en bæredygtig fremtid

Byggeri synes konsekvent at være en udfordring i forhold til bæredygtighed, og hvordan får man lige smidt noget hurtigt byggeri op, der både skal være funktionelt og bæredygtigt? Det har Lasse Korsholm, som har stiftet SAML, forsøgt at give et bud på. Løsningen er et samlesæt for voksne, som kan sættes sammen og skilles ad til adskillige forskellige former og konstruktioner – det er nærmest kun fantasien, der sætter grænserne. Og det giver super god mening at teste på netop Roskilde Festival, fortæller Lasse Korsholm:

“Det er fedt at få lov til at teste det på Roskilde Festival. Menneskerne som kan deltage i at samle, har jo ikke har nogen erfaring med det. Jeg er ret glad for at se, hvor tilsyneladende nemt folk har ved det”, fortæller stifteren imens tre unge festivalgængere kommer bærende på et bord, de akkurat har konstrueret med SAML.

Fra Roskilde Festivals side er ambitionen at skabe Danmarks førende laboratorium for bæredygtig adfærd. Den bæredygtige adfærd skal brede sig til konkret forandring i samfundet, og hvor unge iværksættere løbende tester nye grønne løsninger og forretningsmodeller, som alle bidrager til at skabe en fremtid, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet.

”Vi har et ansvar for at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen og inspirere kommende generationer til en mere bæredygtig adfærd. Først og fremmest kan vi hjælpe fremtidens grønne iværksættere på vej ved at skabe rammer, hvor de kan udfordre og teste deres konkrete løsninger i et fleksibelt og kæmpemæssigt laboratorium fyldt med mennesker og muligheder,” siger Signe Lobdrup, administrerende direktør for Roskilde Festival.

Vi har et ansvar for at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen og inspirere kommende generationer til en mere bæredygtig adfærd

Signe LobdrupAdministrerende direktør for Roskilde Festival

En Alternativ modeuge sætter standarden for bæredygtig udvikling i modebranchen

En gruppe af unge har startet Alternative Fashion Week, og de har fået støtte fra Tuborgfondets Drømmepulje i både 2021 og 2022.

De sætter Slow fashion og upcycling på catwalken, og bagved kulisserne er fokus på anti-tøjspild, arbejdsforhold og diversitet i modebranchen. Alternative Fashion Week vil skabe en platform for en mere bæredygtig og inkluderende modebranche, og derved ændre på ikke blot modeugens præmisser, men også modebranchens vilkår. Et projekt målrettet både erhvervslivet i modebranchen, og et projekt, der vil skabe et alternativ for forbrugeren, som søger mere bæredygtige forbrugsalternativer.

Læs mere om Tuborgfondets parterneskab med Roskilde FestivalArrow Right

Hvem kan få penge?

Alle ungefællesskaber eller organisationer med unge som målgruppe, der arbejder inden for Tuborgfondets indsatsområder. Det betyder, at projekter og aktiviteter skal bidrage til, at unge i fællesskab kan skabe en håbefuld og bæredygtig fremtid, og at de skal passe ind under et af de fire indsatsområder: unges vej ind i arbejdslivet, unges engagement i klima og den grønne omstilling, unges stemme og indflydelse i samfundet eller unge i rytmisk musik. Derudover skal I have et forenings CVR-nummer.

Det med småt

Tuborgfondet giver ikke direkte støtte til den enkelte iværksætter eller virksomhed, men støtter projekter, der har til formål at styrke:

  • Unges fællesskaber, organisering og samarbejde om den grønne dagsorden.
  • Unges viden og bevidsthed om den grønne dagsorden, og som fremmer hverdagsaktivisme og ansvarligt forbrug og adfærd.
  • Unges entreprenante og innovative evner, og som fremmer iværksætteri inden for den grønne omstilling på tværs af køn og uddannelsesretninger.
  • Netværk, videndeling og samarbejde blandt iværksættere, og som motiverer og understøtter de grønne verdensmål samt etablerer samarbejde mellem unge, grønne forandringsagenter og virksomheder.
ArrowVerdens Bedste Nyheder – Verdensmålsakademiet

Skriv dig op til Tuborgfondets nyhedsbrev.