For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Vi deler viden

Her finder du konkrete værktøjer, evalueringer og vidensindsamlinger om unges drømme, arbejdsliv og demokrati. Det hele kan downloades.

 

Hvordan arbejder vi med vidensdeling?

Tuborgfondet udgiver publikationer om fællesskab, unge og innovation. Det kan være undersøgelser, håndbøger og konkrete værktøjer. Ofte gør vi det i samarbejde med vores partnere, og som en del af de projekter, vi engagerer os i. Vi ønsker at så mange som muligt får adgang til den viden. Derfor har vi lavet dette site, som er dedikeret til, at jer, der arbejder med at engagere unge, eller selv er unge og på jagt efter redskaber og værktøjer.

Publikationer Image
Sagens Kerne
Sagens Kerne er en introduktionsbog til sekretariatsledelse i frivillige foreninger. Bogen er blevet til i foråret 2023 gennem en række workshops med 40 unge ledere, der arbejder i frivillige foreninger. På baggrund af inputs fra workshopsne og kombineret med forfatternes egne erfaringer.
Hent
View Icon
Publikationer Image
Når Valgfesten Udebliver
- en undersøgelse af årsager til ikke at stemme og forslag til, hvordan vi gør noget ved det. Det er Tænketanken Mandag Morgen, der står bag udgivelsen som Tuborgfondet har støttet tilblivelsen af.
Hent rapporten
View Icon
Publikationer Image
Innovation i Ungeorganisationer
Undersøgelsen giver indblik i, hvordan Coronakrisen i foråret satte skub i at tænke nyt og anderledes i en række ungeorganisationer. Udover den kvantitative del er der dykket ned i tre cases, som bliver foldet ud i interviews. Det er Tuborgfondet, Bikubenfonden og Mandag Morgen, der står bag udgivelsen.
Hent undersøgelsen
View Icon
Publikationer Image
Den nye frivillighed - Motivering, organisering og ledelse af unge frivillige
Bogen "Den nye frivillighed" giver redskaber og viden til frivillige foreninger, så de kan blive ved med at motivere og engagere unge frivillige. Bogen er blevet til på baggrund af projektet Laboratorium for Samfundsengagement, som Studenterhuset i København lancerede i samarbejde med Tuborgfondet i 2017. Her er der blevet gjort konkrete erfaringer med, hvordan gamle, længevarende former for frivillighed spiller sammen med nye, mere løstknyttede måder at være frivillig på i dag.
Hent Den Nye Frivillighed her
View Icon
Publikationer Image
Projekthåndbogen - til unge kulturskabere
Frontløberne har med støtte fra Tuborgfondet skabt projekthåndbøgerne HACK DET! og Den lille projekthåndbog. Bøgerne er skabt på baggrund af unges erfaringer og skrevet af og til unge, som har gode idéer og lyst til at forandre og gøre en forskel. Den lille projekthåndbog er lommeudgaven af den store HACK DET! og indeholder det allervigtigste, man skal vide, når man skal gøre en idé til virkelighed, inkl. hands-on værktøjer til projektstart og introduktioner til forskellige faser i projekter.
Hent Den lille projekthåndbog
View Icon
Publikationer Image
Det gode ungdomsliv - en analyse af unges forventninger, bekymringer og trivsel
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har udarbejdet en analyse, der gør os klogere på, hvordan unge selv ser på deres egne liv. Analysen giver et indblik i ungdommens bekymringer, forventninger og trivsel. For kun hvis vi kender årsagerne til unges mistrivsel, kan vi skabe de rigtige løsninger og sørge for politisk handling, så alle kan få et godt ungdomsliv. Tuborgfondet har støttet udgivelsen af analysen.
Hent analysen
View Icon
Publikationer Image
Syv anbefalinger til en mere mangfoldig musikbranche
Denne folder, der er udviklet af Dansk Live, giver syv stærke anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med mangfoldighed i sin organisation, sit spillested eller festival. De syv anbefalinger er en del af diversitet- og talentudviklingsarbejdet, der er støttet af Tuborgfondet, og skal fungere som konkrete redskaber, der skal hjælpe med at implementere mangfoldighedsstrategier i din organisation.
Hent folderen
View Icon
Publikationer Image
Bæredygtighedshåndbogen - Den grønne guide
Smart affaldssortering, en minigenbrugsstation og velovervejet transport. Dét og mere til kan du læse om i SWC 2018’s håndbog om bæredygtige tiltag i forbindelse med VM i sejllads i Aarhus 2018. Håndbogen er udviklet af Aaarhus Events / Sailing World Championships Aarhus, men kan bruges som inspiration til alle, der ønsker at afvikle store events uden at sætte store aftryk på kloden.
Hent håndbogen
View Icon
Publikationer Image
Idékatalog: Byg en bedre verden
Få inspiration til aktiviteter, der relaterer sig til Verdensmålene. Kataloget er udviklet af SPEJDERNE, men kan bruges af alle foreninger og organisationer, der ønsker at engagere børn og unge i Verdensmålene.
Hent kataloget
View Icon
Publikationer Image
Bog: Engagement behøver plads
Bogen er udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde og er målrettet mindre foreninger, der søger inspiration til at engagere unge. Bogens 11 artikler er skrevet af eksperter og praktikere, der har stor erfaring med unge og frivillighed. Tuborgfondet har også bidraget med et kapitel i bogen.
Hent bogen
View Icon
Publikationer Image
Velkomst til nye borgere
Københavns Kommune etablerede i 2016 et velkomsthus for flygtninge. Her mødes frivillige og flygtninge over alt fra kreative værksteder, musik café og hjælp til at lære dansk. I løbet af det første år fulgte antropologer fra konsulentvirksomheden Is it a Bird med på sidelinjen for løbende at evaluere indsatsen. Det er der kommet en pjece med anbefalinger til andre kommuner og foreninger, der også arbejder med at byde nye borgere velkommen ud af.
Anbefalinger til et velkomsthus
View Icon
Publikationer Image
Unges deltagelse i civilsamfundets fællesskaber - en kortlægning af eksisterende viden
Hvor engagerer unge sig, og hvad motiverer dem til at deltage i civilsamfundets mangfoldighed af foreninger, organisationer, netværk og andre fællesskaber? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver belyst i en ny kortlægning udarbejdet af Moos-Bjerre for Tuborgfondet.
Kortlægning om unges deltagelse i civilsamfundets fællesskaber
View Icon
Publikationer Image
Værktøjer til frivilligledere
Roskilde Festival og Tuborgfondet har sammen med frivillige udviklet et kit med tre praktiske værktøjer til frivilligledere. Værktøjerne skaber overblik og rum for god dialog i foreningerne og kan bruges af alle foreninger uanset størrelse, de er gratis og kan hentes online. Før I printer Læs printguiden før I printer lederlommebogen for at sikre det bedste resultat. Her kan I også se, hvordan I indsætter foreningens logo eller et billede. Hent printguiden her.
Frivilligledelse: Guidebog til værktøjerne
View Icon
Frivilligledelse: Erfaringstavle til opsamling
View Icon
Frivilligledelse: Invitation til feedback
View Icon
Frivilligledelse: Lommebog til ledere
View Icon
Publikationer Image
Hvem sagde ung og uengageret? - Nye perspektiver på unges demokratiske deltagelse
Med dette inspirationskatalog ønsker vi at bidrage med nye perspektiver på unges samfundsengagement. Kataloget sætter ord og billeder på, hvordan unge engagerer sig i demokratiet i dag. Det viser, at unge kan og vil skabe vedvarende samfundsforandringer, og det kan forhåbentligt medvirke til at skabe gode rammer for unges demokratiske deltagelse. Kataloget er blevet til i samarbejde med Netværket af Ungdomsråd (NAU) og Tænketanken Mandag Morgen.
Hent kataloget
View Icon
ArrowHvem er vi