Vi glæder os til at læse jeres ansøgning
Vi har altid åbent for ansøgninger til Drømmepuljen og Projektstøtte, og I hører fra os inden for 1 uge.
Derudover offentliggør vi løbende puljer med forskellige temaer, og som kan søges i en begrænset periode. I vil altid kunne finde aktuelle puljer her på siden.
Sommerferielukket: Tuborgfondet holder lukket i uge 29 og 39. Vi skal have jeres ansøgning senest onsdag den 13. juli, for at nå at behandle den inden ferien.
I kan fortsat sende ansøgninger i ferien og vil da få svar i uge 31
Ta’ Ordet er en pulje henvendt til jer mellem 16-30 år, som har en idé til en aktivitet på en af årets store festivaler eller events.
Med Tuborgfondets nye pulje Ta’ Ordet støtter vi helt nye aktiviteter og projekter, der styrker unges aktive deltagelse, stemme og synlighed ved større events og begivenheder.

Tuborgfondets Drømmekoncerter
Unge bands og DJs fra det musikalske vækstlag skal sætte gang i fællesskaberne på uddannelsessteder. Puljen kan søges af elever og studerendes fællesskaber på både ungdoms- og videregående uddannelser.
Drømmepuljen — op til 100.000 kr.
For at søge Drømmepuljen skal I være mellem 16-30 år. Udfyld ansøgningsskemaet og vedlæg et budget.
Vi behandler løbende ansøgninger, og I får svar på jeres ansøgning inden for 1 uge.
Tjekliste - inden I går i gang med en ansøgning
Tuborgfondets målgruppe er unge mellem 16-30 år
I skal være en del af et fællesskab for at kunne søge, og den aktivitet, event eller projekt, I søger penge til, skal have unge som målgruppe. Hvis I søger Drømmepuljen skal I også selv være unge mellem 16-30 år.
I får brug for et CVR-nummer
For at søge Tuborgfondet om støtte, skal ansøger være registreret i Danmark og have et CVR-nummer. Har jeres forening eller organisation ikke noget CVR-nummer, kan I oprette et her.
Alternativt kan I måske søge sammen med dit uddannelsessted, kommunen eller lignende og bruge deres CVR-nummer.
Tuborgfondets fire indsatsområder
Tuborgfondet har fire indsatsområder, som vi støtter inden for uanset hvilken pulje, I søger. Læse mere om indsatsområderne her.
Husk et budget
Uanset hvor mange penge I søger om, eller hvilken pulje I søger, skal I altid vedhæfte et budget. I kan finde hjælp og skabeloner her.
Det støtter vi ikke
Tuborgfondet støtter ikke enkeltpersoner, virksomheder og kommuner og der er en række formål og typer af indsatser, som vi ikke støtter.
Læs mere om, hvad vi ikke støtter.
Tag fat i os
Hvis I er i tvivl om noget, kan I give os et ring, skrive en mail til os på info@tuborgfondet.dk eller sende en besked længere nede på denne side. Vi svarer inden for 24 timer i hverdagene.
Hvordan søger vi?
Vi har lavet en videoguide, som I kan se længere nede på denne side.