For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Udbetaling af støtte

Hvis I har fået en bevillingen fra Drømmepuljen eller op til 100.000 kr. skal I samle alle kvitteringer for udgifter i forbindelse med projektet og uploade dem samlet via vores ansøgningssystem. Her skal I også udfylde et kort spørgeskema om, hvordan projektet er gået. Læs hvordan I gør herunder.

Hent vedledningen for udbetaling af Projektstøtte længere nede på siden.

Sådan får I udbetalt op til 100.000 kr.

Når projektet er afsluttet sender I Tuborgfondet en udbetalingsanmodning på denne måde:
• Log på vores online system og gå til ’Mine ansøgninger’.
• Find jeres bevilling og klik på ’Survey’ og udfyld skemaet.
• Klik på ’Udbetaling’, udfyld felterne og upload kvitteringer for de udgifter, bevillingen fra Tuborgfondet har dækket. Hvis I har flere kvitteringer, skal de samles i én pdf-fil.

Hvis I har haft udgifter fra flere forskellige kilder, vil være en stor hjælp for os, hvis I indsætter et regnskab for jeres samlede udgifter i starten af dokumentet.

I skal også oplyse foreningens registrerings- og kontonummer. Beløbet bliver indsat på foreningens bankkonto inden for 1-2 uger.

Kan vi få udbetaling på forhånd?

Som udgangspunkt udbetaler vi altid først bevillingen, når projektet er afsluttet, men i særlige tilfælde kan det lade sig gøre at få op til 50 % af bevillingen udbetalt på forhånd for at sikre likviditeten til, at jeres forening kan gennemføre det projekt, I har fået støtte til.

Bliver hele bevillingen udbetalt?

Tuborgfondet udbetaler beløbet svarende til de udgifter, der fremgår af de kvitteringer, I sender til os og maks. det fulde bevilgede beløb. Derfor er det vigtigt, at I samler alle kvitteringer og uploader dem samlet.

Hvordan gik projektet?

Vi vil gerne høre, hvordan projektet er gået, og om I har opnået, det I gerne ville. Derfor skal I udfylde et kort spørgeskema, før I kan anmode om udbetaling. Det tager 3-5 minutter at udfylde spørgeskemaet.