For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Ny bevilling: Tuborgfondet støtter ung global grøn omstilling

18.05.2022

Nyhed

Entreprenørskab

PRESSEMEDDELELSE: Tuborgfondet har støttet UNLEASH siden starten i 2017  fortsætter nu samarbejdet om at støtte unge i at skabe forandrende initiativer for en grøn global omstilling.

Indsatsområde

Entreprenørskab - rum for grønne idéer

Ny bevilling støtter unge og verdensmålene

Unleash

Et samarbejde der skal understøtte den grønne omstilling

Denne gang vil fokus for partnerskabet mellem Tuborgfondet og den globale grønne ungdomsorganisation Unleash være på at understøtte unge talenter i at skabe nye og forandrende initiativer for en grøn omstilling.  UNLEASH planlægger at lade den grønne omstilling være tema på tværs af alle organisationens programmer, fra Hacks til Plus og Innovation Lab.

Den grønne omstilling er vor tids største udfordring. Temperaturen forventes at stige 2,7 grader før år 2100, hvilket udfordrer planetens naturlige habitat og levevis. Kollektiv handling mod klimaændringer bliver afgørende for at finde nye måder at leve og fungere på som samfund. De fleste unge tror på, at de kan gøre en forskel, men de understreger også deres behov for støtte og information. Derfor er det afgørende at mobilisere og støtte unge generationer, som kan se på udfordringen med nye perspektiver og nytænkende løsninger.

Unleash arbejder for at udstyre  unge over hele verden med den nødvendige viden og de nødvendige værktøjer til at bygge løsninger, der adresserer den grønne omstilling. Med Tuborgfondets støtte  kan UNLEASH  investere i unges grønne færdigheder og sætte fokus på den grønne omstilling på tværs af alle uddannelser, så UNLEASH talenter får indflydelse både globalt og lokalt.

Unge skal samarbejde i Indien

Planen er at unge talenter skal skal mødes til workshops på Global Innovation Lab i Indien. Her skal de deltage i et tematisk spor med fokus på klimaindsats og sammen arbejde på at skabe grønne løsninger, der kan få os til at ændre vaner i en mere klimavenlig retning.

“Siden vi startede vores samarbejde med UNLEASH, har Tuborgfondets mål været at støtte de unge i deres ambition om at gøre en forskel. Vi ved, at de unges rolle er nøglen til verdens fremskridt mod verdensmålene, og partnerskabet med UNLEASH giver dem den viden og de værktøjer, de har brug for til at skabe løsninger til en grønnere planet”, siger sekretariatschef  i Tuborgfondet Peter Giacomello.

“Vi er meget taknemmlige  over at have et mangeårigt partnerskab med Tuborgfondet. Deres engagement i at styrke unge mennesker i Danmark og rundt om i verden er afgørende for at at flytte nålen på verdensmålene, og deres støtte til UNLEASH’s arbejde med den grønne omstilling vil give mulighed for store initiativer fra vores talenter til at adressere et så presserende emne”, siger formand for UNLEASH Flemming Besenbacher.

 

Om Tuborgfondet:

Tuborgfondet styrker unges muligheder for at realisere deres drømme og idéer sammen med andre unge og få indflydelse på fremtidens bæredygtige samfund. For unges handlekraft er afgørende for, at vi som samfund og erhvervsliv bliver ved med at udvikle os.

Kontakt: Tuborgfondet, kommunikationsansvarlig Karen Løth Larsen, 42187032, kl@tuborgfondet.dk

Om UNLEASH:

UNLEASH er et globalt initiativ, der er forpligtet til at bringe unge sammen for at dele ideer, opbygge netværk og skabe innovation

Vi er meget taknemmlige  over at have et mangeårigt partnerskab med Tuborgfondet. Deres engagement i at styrke unge mennesker i Danmark og rundt om i verden er afgørende for at at flytte nålen på verdensmålene.

Flemming BesenbacherFormand for UNLEASH