Tuborgfondet sætter turbo på Kulturværftets musik-talentprogram
18.03.2024
Nyhed
Kreative Erhverv
Læring og løft af færdighederne som professionel musiker både praktisk og mentalt: Det er nogle af de elementer i Kulturværftets talentprogram Popkorn Nordic, som styrkes væsentligt over de næste tre år. Tuborgfondet støtter projektet med 495.000 kr.

Indsatsområde
Kreative Erhverv
Popkorn Nordic
Læs mereBedre rammer og redskaber til livet i en til tider uforudsigelig musikbranche – dét er nogle af de initiativer, som styrkes med en ny bevilling til Kulturværftets talentprogram for upcoming artister og bands, Popkorn Nordic.
”Vi ønsker med Popkorn Nordic at skabe et bæredygtigt musikliv for den kommende generation ved bl.a. at give dem læring og redskaber på et tidligt tidspunkt i deres karrierer. Deltagerne i talentprogrammet bliver klædt på til at kunne hjælpe sig selv bedre og klogere – både med kompetenceløft og med fokus på mentalt velvære for at skabe en langtidsholdbar musikkarriere. Vi glæder os utroligt meget over at styrke læringsdelen i Popkorn Nordic i endnu højere grad med Tuborgfondets støtte,” udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Vi ønsker med Popkorn Nordic at skabe et bæredygtigt musikliv for den kommende generation ved bl.a. at give dem læring og redskaber på et tidligt tidspunkt i deres karrierer
Søs Krogh Vikkelsøe Leder af KulturværftetI Tuborgfondet vil vi gerne sætte strøm til aktiviteter, hvor unge kan udfolde deres potentiale i fællesskab med andre
Mikkel SanderProgramansvarlig, TuborgfondetLive-erfaring og læring i fokus
Som deltager i Popkorn Nordic bliver man en del af et læringsforløb, der består af 1:1 branchecoaching-sessioner og sparringssessioner efter koncerter med en gennemgående musikbranchecoach, ligesom man uddannes fx inden for booking, pr og branding fra kapaciteter i branchen. I slutningen af forløbet venter bl.a. muligheden for at deltage i skræddersyede coachingforløb, producersessions, PR- og managementforløb samt showcasemuligheder.
”Med bevillingen fra Tuborgfondet kommer vi til at fokusere endnu mere på den brugerbaserede læring, på at inddrage den professionelle musikbranche i endnu højere grad og på at øge samarbejdet mellem talentudviklingsinitiativer i hele landet,” udtaler Dorte Hartmann, projektleder på Popkorn Nordic.
Til april åbner Popkorn Nordic op for ansøgere til den syvende udgave af talentudviklingsforløbet Popkorn Nordic her.
”Mange unge drømmer om at gøre musikken til deres levevej, og i Tuborgfondet vil vi gerne sætte strøm til aktiviteter, hvor unge kan udfolde deres potentiale i fællesskab med andre. Vi glæder os til at følge talentudviklingen lokalt og regionalt,” siger Mikkel Sander, programansvarlig for Kreative Erhverv i Tuborgfondet.
For yderligere info:
Dorte Hatmann, Projektleder, kulturværftet
dorha@helsingor.dk
Om talentudviklingen over sundet
Popkorn Nordic handler om at udvikle de sjællandske musiktalenter og styrke deres netværk. Derfor modtager alle deltagende bands og artister coaching fra den danske musikbranche undervejs. Af tidligere deltagere, som kan opleves på både livescener og radioflader kan fx nævnes Baske fra Gladsaxe og Wide fra Furesø.
Kræfterne bag
Samarbejdsptartnere: Bag Popkorn Nordic står Kulturværftet i Helsingør med samarbejdspartnerne Gimle i Roskilde, Tapperiet i Køge, Richter i Gladsaxe, Stengade i København, Loppen i København, Helsingør Festival, Stars i Vordingborg, Slagelse Musikhus
Støtte: Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet.
Kulturværftet Regionalt Spillested
I 2021 indgik Kulturværftet aftale med Statens Kunstfond om at blive Regionalt Spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Popkorn Nordic er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.