For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Vil du være evalueringsansvarlig i Tuborgfondet?

16.01.2024

Nyhed

Jobopslag

Tuborgfondet har gennem de seneste år været igennem en rivende udvikling, og det årlige beløb til uddelinger er vokset markant. Derfor søger vi til en fast stilling en evalueringsansvarlig, der i tæt samarbejde med vores programafdeling vil være med til at udvikle og varetage Tuborgfondets evalueringsindsats og tilgang til vidensdeling og læringer på tværs af de enkelte projekter, indsatsområder såvel som af det overordnede virke.

Tuborgfondet består af et mindre sekretariat på 10 medarbejdere, og vi søger en ny kollega, der har evalueringsværktøjskassen i orden, og mestrer flere forskellige discipliner indenfor evaluering og analyse.

Dine opgaver er blandt andet:

• Overordnet ansvar for Tuborgfondets strategiske tilgang til evaluering.

• Fortsat udvikle Tuborgfondets evalueringstilgang således at læring og indsigter fra de enkelte projekter og indsatsområder bidrager til, at Tuborgfondet til stadighed kan tydeliggøre den forandring, som vi arbejder for at skabe for unge mennesker.

• Udvikle nye tilgange til vidensdeling, hvor viden og læring deles og gøres anvendelig både internt og eksternt. Fx via løbende afrapportering til Tuborgfondets bestyrelse og ved at facilitere vidensdelingsarrangementer for vores bevillingsmodtagere og andre interessenter.

Dine faglige kompetencer og erfaring

Du har en relevant uddannelse fx en kandidatgrad i sociologi, statskundskab, økonomi eller anden relevant akademisk uddannelse, og du har mindst 5 års relevant erfaring fra en lignende stilling.

• Du har arbejdet med evaluering og analyse, gerne i fondsregi, og kan arbejde selvstændigt.

• Du vægter og mestrer det gode samarbejde med kollegaer, interessenter og organisationer.

• Du har indgående kendskab til mødet mellem fonde og civilsamfund for at forstå konteksten og målene for evalueringerne.

• Du har stærke metodiske kompetencer inden for både kvalitative og kvantitative evalueringsdesigns.

• Du har erfaring med at designe undersøgelser samt det følgende analyse- og formidlingsarbejde.

• Du har stærke analytiske færdigheder og kan bidrage til at tydeliggøre læring og værdien af fondens mange initiativer og projekter.

• Du har erfaring med eller kendskab til forskellige filantropiske virkemidler til at skabe samfundsforandringer.

Organisering

Du bliver en del af vores programafdeling, hvor du indgår på lige fod med fondets tre programansvarlige. Derudover er der en studentermedhjælper tilknyttet afdelingen. Du refererer ligesom resten af teamet til sekretariatschefen. Stillingen indeholder ikke personaleansvar.

Det støtter Tuborgfondet

Tuborgfondet arbejder for, at unge i fællesskab kan gøre en forskel og finde nye løsninger og sammen skabe en håbefuld og bæredygtig fremtid. Vi uddeler penge til organisationer og ungefællesskaber til gavn for samfundet.

Tuborgfondet styrker unges muligheder og handlekraft gennem fire indsatsområder:

  • Arbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv
  • Entreprenørskab – rum for grønne idéer
  • Demokrati – næste generations stemme og deltagelse
  • Kreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik

De seneste år har fondet uddelt ca. 60-90 mio. kr. om året, og i 2023 uddelte vi hele 129 mio. kr. Vi forventer at uddele på dette niveau de kommende år, blandt andet gennem et nyt fokus rettet mod erhvervsuddannelser.

Tuborgfondet sætter unge i centrum og tager udgangspunkt i deres behov, ønsker og drømme. Vi samarbejder med unge og organisationer, der har unge som målgruppe, og vi er nysgerrige på nye måder at skabe forandring. Vi støtter små og store projekter i hele landet og lægger vægt på at være en åben og synlig fond i øjenhøjde med omverdenen og vores samarbejdspartnere.

Som medarbejder i Tuborgfondet kan du se frem til:

  • Et stærkt team og mulighed for faglig udvikling
  • En arbejdsplads i centrum af København, hvor du også har mulighed for at arbejde hjemme
  • Sublim frokostordning
  • Sundhedsforsikring og arbejdsgiverbetalt pensionsordning
  • Fokus på trivsel, kollegaskab og godt arbejdsmiljø

Ansættelsesforhold

  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
  • Tuborgfondet har hjemme i Ny Kongensgade 20, København V.
  • Løn i henhold til kvalifikationer

 

Er du klar til at sende en ansøgning?

Send en kort ansøgning via Jobindex på max en side og vedlæg CV. Fortæl hvorfor du ønsker at arbejde i Tuborgfondet og kom gerne med idéer til, hvilke nye perspektiver på fondets evaluering, som du vil bidrage med.

Ansøgningsfrist er søndag den 11. feb. 2024, og vi forventer at afholde samtaler i uge 7 og 8.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du sekretariatschef Peter Giacomello på 4028 2820 eller pg@tuborgfondet.dk.

Behandling af personoplysninger

For at kunne vurdere og behandle din ansøgning og CV har vi brug for at behandle dine personoplysninger.
Læs mere om vores databeskyttelsespolitik.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet, alder og lign. til at søge stillingen.

Om Tuborgfondet

Tuborgfondet er en del af Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg A/S. Vores uddelingsmidler kommer fra aktieafkastet og er fastsat til 13% af Carlsbergfondets årlige uddelinger. Du kan læse mere om Tuborgfondet på tuborgfondet.dk.

Send din ansøgningArrow Right
Læs Tuborgfondets strategiArrow Right

AKTUELLE NYHEDER

17.08.2023ArbejdsmarkedKreative småjobs kan være en vej til uddannelse eller job
04.08.2023EntreprenørskabGrøn modefestival indtager København