Unge vil gerne engagere sig lokalt – men det skal give mening

Til november er der kommunal- og regionsrådsvalg i hele landet. Og selvom mange unge har både holdninger og samfundsengagement, stemmer de langt mindre end resten af befolkningen. Det vil Tuborgfondet gerne lave om på. Med en ny valgpulje på 4 mio. kr. inviteres unge og organisationer til at søge støtte til aktiviteter, der får flere mellem 16 og 30 år til at engagere sig i lokalpolitik op til valget – på deres egne præmisser.

Men hvad skal der egentlig til, for at lokalpolitik føles vedkommende og tilgængeligt for unge? Vi har spurgt Kolja Dahlin, projektleder i We Do Democracy, som hver dag arbejder med unge og demokratisk deltagelse.

Barrierer skal nedbrydes

Ifølge Kolja Dahlin oplever mange lokalpolitik som kedeligt og tungt. Som noget, der – selvom det er tæt på – foregår langt væk i støvede forvaltninger og komplekse budgetforhandlinger.

”Men det er vigtigt at huske, at lokalpolitik har stor betydning for vores hverdag – ikke mindst for unges. Det handler om alt fra busruter til ungdomsboliger. Kommunalpolitik er svar på lavpraktiske spørgsmål som: Er det rart at være ung i min by? Er det trygt at cykle? Er der kulturliv nok eller skal vi hellere bruge penge på klimasikring?”

Kolja mener, at politik skal være tilgængeligt – og at politikere og kommuner kan være mere i øjenhøjde:
”Vi skal sænke nogle barrierer og gøre det lettere at engagere sig i lokale spørgsmål.”

Han fortæller om en oplevelse, hvor han for nogle år siden så et skilt i sit eget kvarter i København med teksten “Vil du have grønnere byrum?” og straks blev nysgerrig. Men da han scannede QR-koden på skiltet, førte den til et høringsskema med 33 afkrydsningsfelter.

“Jeg læste statskundskab og interesserede mig for politik, men alligevel stod jeg helt af, det var simpelthen for bøvlet og overvældende at gå ind i på det tidspunkt,” fortæller han.

Find ind i systemet

Unge har masser af holdninger og engagement, men kommuner og regioner kan gøre det lettere at finde ind i det politiske system – og acceptere, at det kræver tid, tålmodighed og nye formater at danne unge til demokrati. Derfor kan der også være brug for oversættere eller brobyggere. De kan være fra civilsamfundet eller ansatte i kommunerne. Aktører som kan formidle politiske processer, så det giver mening for alle i hverdagen:

”Det er også noget af det, vi arbejder med i We Do Democracy. Nye metoder til demokratisk deltagelse og repræsentation. Ikke mindst for unge, der føler sig på kanten af fællesskabet.”

Fællesskab som drivkraft

Unges hverdag er travl og præget af uddannelse, venner, familie og fritidsjobs, så det er vigtigt, at politisk engagement ikke bliver endnu en pligt. Det skal give mening – og det må gerne være sjovt.

“Det sociale er en nøgle til engagement. Når unge kan kombinere samfundsengagement med fællesskab, giver det både lyst og mod til at deltage”.

Ifølge Kolja er stemmeafgivelsen kun én del af demokratiet. Det handler i endnu højere grad om at ’blive demokratisk wired’ og føle sig som en del af en fælles samtale i samfundet:

”Alle kan få tændt for den kontakt, som aktiverer holdninger, deltagelse og ejerskab. Første skridt kan være at stemme. Næste skridt kan være at minde sine venner om det. Og senere måske at arrangere et debatmøde, skrive et debatindlæg eller tage ordet selv”.

Tæt på hverdagen

Kommunal- og regionsrådsvalg har ikke nødvendigvis samme gennemslagskraft i bevidstheden som folketingsvalg. “Der er en form for valghierarki,” forklarer Kolja og fortsætter:

“Folketingsvalget er større, det handler trods alt om, hvem der skal være statsminister. Europaparlamentsvalget ligger lidt længere nede ad stigen, og kommunal- og regionsvalget endnu længere. Men netop derfor er der brug for at vise, hvor meget indflydelse, der faktisk ligger i lokalpolitik – og hvor mange beslutninger, der træffes tæt på unges liv.”

Det samme siger, Mathias Findalen, som er programansvarlig for demokrati i Tuborgfondet:

“Det betyder noget, hvem der bestemmer dér, hvor man bor – og det skal unge også opleve. Unge har meget på spil, men alt for få oplever, at det lokale demokrati er noget, de kan tage del i. Kommunalvalget er en mulighed for at sætte fokus på de temaer, der betyder noget lokalt. Uanset om du brænder for mere ungdomskultur eller bedre psykiatri. Med valgpuljen håber vi, at flere unge bliver nysgerrige på lokalpolitik og får lyst til at engagere sig.”