For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Ungdommens Folkemøde er kommet for at blive

Efter et overvældende succesfuldt startskud i 2016 er ungdomsinitiativet med et folkemøde kun for unge kommet for at blive. Tuborgfondet støtter igen Ungdomsbureauet, når de afvikler Ungdommens Folkemøde og er med til at give danske unge en stemme.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeDemokrati – næste generations stemme og deltagelse
OrganisationUngdombureauet
År2017
RegionGothersgade 156, København K, Danmark
600.000MODTAGET BELØB — DKK-

Ungdommens Folkemøde (UFM) 2016 var, hvad man kan kalde en succes. 81% af de unge deltagere fortæller, at de uden tvivl kommer igen i 2017. Samtidig er 92% af de frivillige, der var med til at afvikle UFM’16, endnu engang friske på at give en hånd med. Dog er der plads til forbedring, hvorfor Ungdomsbureauet i 2017 ønsker at komme det lidt for høje antal no-shows til workshops til livs. Samtidig fokuseres der på at tiltrække de lidt ældre unge samt at involvere socialt udsatte unge. UFM’17 skal være en national begivenhed, der tiltrækker unge fra hele landet og alle samfundets lag.

En drømmefabrik
Spørger du Ungdomsbureauet, er UFM en drømmefabrik for unge med plads til deres ønsker for, hvordan vores fælles samfund skal se ud. UFM samler unge mellem 15-30 år i et forpligtende fællesskab, hvor det er nødvendigt at tage stilling til sig selv og sine omgivelser, og her får de unge en stemme. Her er mulighed for at blande sig i debatter og indgå i dialoger med interesseorganisationer, politikere, beslutningstagere og repræsentanter for erhvervslivet.

 

”Vi er enormt begejstrede for Ungdommens Folkemøde og glæder os over at kunne møde en masse unge mennesker i Søndermarken og høre deres drømme om Danmark i fremtiden”

Anne-Marie SkovAdministrerende direktør - Tuborgfondet

En del af demokratiet
Målet med UFM er at få en endnu mere samfundsengageret generation, der er bevidst om sit ansvar. Unge skal være klar over, hvor vigtigt det er, at de aktivt tager stilling og bruger deres stemme i vores demokrati. UFM er en ungdomsplatform, hvor unge kan mødes og diskutere fælles samfundsudfordringer samt skabe nye idéer til fremtidens samfund – og det i øjenhøjde med både hinanden såvel som beslutningstagerne i Dagens Danmark.

UFM’17
Ungdommens Folkemøde er gratis at deltage i og åbent for alle. I år er der fire scener og 72 stadepladser. Margrethe Vestager vil fredag d. 8. september åbne festivalpladsen. Derudover kan politiske navne som Johanne Schmidt-Nielsen, Kristian Jensen, Mogens Lykketoft, Kristian Thuelsen Dahl, Simon Emil Ammitzbøll og Rasmus Nordqvist opleves i løbet af Ungdommens Folkemøde 2017. Også organisationer som Tuborgfondet støtter, vil være at finde på Søndermarken i begyndelsen af september. Herunder Mino Danmark, Ungdommens Røde Kors, GAME, Roskilde Festival og flere endnu.

Læs mere om UFM’16 her. Og bliv klogere på dette års program her.

 

 

ArrowUngdomsbureauet