For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Studentermedhjælper til kommunikation og SoMe søges

13.11.2018

Nyhed

Vil du være med til at fortælle historier om unges samfundsengagement? Kan du skrive historier til web, formulere fængende tweets og engagere på Facebook? Er du god til at skrive, researche og tage initiativ? – Så er du måske Tuborgfondets nye studentermedhjælper i kommunikation.

Foreningsnavn

Jobopslag

Forenings hjemmeside

Som studentermedhjælper i Tuborgfondet bliver du en del af et mindre team, der støtter unges deltagelse, dannelse og engagement i samfundet. Vi arbejder med vidensdeling, netværksdannelse og uddeler årligt ca. 35-40 mio. kroner primært til almennyttige indsatser i civilsamfundet.

Om dig
Du er i gang med minimum tredje år på en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller marketing, og du har mindst 1 år tilbage af din uddannelse. Du sætter dig hurtigt ind i nye stofområder og følger med i, hvordan sociale medier udvikler sig, er analytisk stærk og forstår at formidle din viden på skrift og i Power Point præsentationer. Du er struktureret og god til at planlægge. Du er opsøgende og serviceminded og med på at give en hånd med det praktiske. Det er desuden en fordel, hvis du kan bruge Photoshop, Power Point og WordPress, er hjemmevant med at lave stories til Instagram, og ved hvor mange tegn man kan skrive i et tweet.

Om jobbet
Hos Tuborgfondet består dit arbejde blandt andet i at skrive historier til vores mange forskellige kanaler, hjælpe til med research og skrive pressemeddelelser. Du er med til at forberede skriftligt materiale til bl.a. bestyrelsesmøder og løser administrative opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger og bevillinger. Der er også brug for din hjælp til praktiske opgaver som kaffebrygning og oprydning. Vi er et mindre team, der hjælper hinanden med at svare på henvendelser telefonisk eller pr. mail, og det er derfor også en del af dine arbejdsopgaver.

Om teamet
I sekretariatet arbejder vi tæt sammen i hverdagen. Jobbet giver derfor også mulighed for at få kendskab til de andre opgaver, som ligger i teamet; økonomi, administration samt program- og strategiarbejde. Du refererer til kommunikationsansvarlig Anni Lyngskær.

Ansættelsesforhold
• Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen med ansættelse i Tuborgfondet – selvfølgelig lønnet.
• Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2019.
• Tuborgfondet har hjemme i Ny Kongensgade 20, 1557 København V., og det meste af dit arbejde foregår her.
• Vi kan aftale fleksibilitet omkring eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen. Samtidig forventer vi, at du er fleksibel og har mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter i forbindelse med Tuborgfondets forskellige arrangementer.

Ansøgningsfrist er d. 5. december kl. 12, og vi forventer at afholde samtaler i uge 50. Er du Tuborgfondets nye studentermedhjælper, så send en kort ansøgning og vedlæg CV og dokumentation for uddannelse til job@jhline.dk. Skriv ”studentermedhjælper – kommunikation” i emnefeltet. Du får en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.

Om Tuborgfondet
Tuborgfondet investerer ca. 35-40 mio. kr. om året i udvikling af fællesskaber. Tuborgfondet er en del af den erhvervsdrivende fond Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg. Du kan læse mere om Tuborgfondet på vores hjemmeside tuborgfondet.dk samt facebook.com/tuborgfondet

Få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til kommunikationsansvarlig Anni Lyngskær 20738076 eller al@jhline.dk

Behandling af dine personoplysninger
For at kunne vurdere og behandle din ansøgning og CV har vi brug for at behandle dine personoplysninger.
Læs mere om vores Databeskyttelsespolitik.

ArrowRoskilde Festival Fonden