Mød Tuborgfondet på Folkemødet
09.05.2025
Nyhed
Unge er med til at sætte dagsordenen i Carlsbergfamiliens telt på årets folkemøde. Tuborgfondet har events både torsdag, fredag og lørdag. Få et hurtigt overblik her.

Carlsbergfamiliens telt
Tuborgfondet på Folkemødet
Mød os i Nørregade
N17På en stor plads ved Nørregade 35, lidt væk fra havneområdets mange debatscener, kan du møde Tuborgfondet på Folkemødet. Sammen med resten af Carlsbergfamilien sætter vi igen samlet fokus på videnskab, kunst og unges drømme.
Tuborgfondet stiller med et program med fokus på unge dagsordener:
Torsdag den 12. juni
Klokken 14:35 – 16:10
Demokratifesten – unge fejrer og tester demokratiet
Demokratiet lever, men er også udfordret. Ikke mindst unge mærker tyngden af verdens tilstand, og hvis der er noget, de seneste år har lært os, er det, at vi ikke kan tage demokratiet for givet.
Vi fejrer demokratiet, sætter lys på sprækkerne og spørger: hvordan tegner vi retningen for et ungt, stærkt og inkluderende dansk demokrati i en urolig verden?
Vi sætter scenen med tidens vigtigste unge stemmer, der stiller de svære spørgsmål og peger frem. Glæd dig til taler og ung debat. Desuden vil tre unge fra udvalgte foreninger pitche for bestyrelsen med mulighed for at få op til 200.000 kr. til et demokratiprojekt for og med unge. Solaf Masoud fra DR ULTRA er dagens vært og binder det hele sammen fra scenen.
Klokken 20:30:
Koncert med Selina Gin
Fredag den 13. juni
Klokken 11:05 – 11:50
Den Grønne Trekamp – Reparationsbattle
Du kender dagligdagsdilemmaet: Skal jeg købe nyt eller kan det betale sig at reparere?
Med tre udfordringer i reparationer på scenen, og et skarpt dommerpanel, inspirerer Grøn Geist og Tuborgfondet til en forbrugskultur, der er mere grøn og samvittighedsfuld.
Vi diskuterer udfordringerne på scenen, og lader dem være afsæt for spørgsmål på et mere samfundsmæssigt plan.
Klokken 12:05 – 12:50
Looking for a girl in finance – Bryd bias i arbejdslivet
Drenge er bedst til teknik og korte sætninger. Piger er kodet til omsorg og har varme hænder. Vi debatterer, hvordan normer om køn og baggrund præger unges valg af uddannelse og branche. Hvorfor bliver vi stadig begrænset af bias? Mød sygeplejerskestuderende Deniz, rapper Filuka og Natascha fra Connected Women in AI. De har alle valgt veje, som udfordrer de traditionelle kønsroller.
Klokken 20:30:
Koncert med August Høyen (trio)
Lørdag den 14. juni
Klokken 9:00 – 10:00
Kalder unge projektledere: Udvid dit netværk
Flere unge i NGO-branchen beskriver et arbejdsmiljø præget af usikkerhed og rolleuklarhed. Måske er du én af dem, der oplever et krydspres af tidsprioritering, fondsforventninger og frivillig-ledelse. Savner du sparring? Kom til netværksarrangement og mød andre unge, der arbejder i foreninger og civilsamfundsorganisationer fra hele landet.
Tuborgfondet giver morgenmad og indbyder til faciliteret netværk med udgangspunkt i hverdagens dilemmaer. Vi har også inviteret erfarne profiler, der gerne vil lytte og lære jer at kende.
Klokken 14:30-15:20
Kære Folkemødedagbog
Tuborgfondet afslutter Folkemødet med at dele de bedste, værste, sjoveste og mest tankevækkende Folkemøde-moments. Vi har bedt de nye, de garvede og dem midt i mellem om at skrive Folkemødedagbog – og nu deler de gavmildt ud fra scenen.
Skuespiller Anne Sofie Skovlund Nielsen fra Satiregruppen Klamedia er vært.
Klokken 18:00:
Koncert med AySay
Den står traditionen tro på viden, kunst og unges drømme, når Carlsbergfamilien – bestående af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet – inviterer inden for til debatter, forskersamtaler, kunstperformances, koncerter og ikke mindst rum til fordybelse og eftertanke på årets Folkemøde. Mød os på Carlsbergfamiliens plads og telt i Nørregade 35.