For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Kom, lad os kickstarte grønne unge faglærte!

Alle råber på grønne løsninger, men er de nye faglærte klimabevidste og innovative?

Dato

17.06.2022

Tidspunkt

15.25 - 16.10

Sted

Nørregade 35, Allinge, Bornholm

En debat om den grønne omstilling… Og det danske arbejdsmarked

Sammen med Fonden for Entreprenørskab inviterer Tuborgfondet til en debat om erhvervsuddannelsernes rolle i den grønne omstilling i Danmark. En omstilling, der kræver faglært arbejdskraft. Men hvordan sikrer vi, at unge på erhvervsuddannelserne bliver parate til at møde arbejdsmarkedet og skabe egne virksomheder med grøn innovation og handlekraft i værktøjskassen?
Med Fonden for Entreprenørskabs Kickstart Mikrolegat vil vi tilgodese unge faglærte iværksættere, der tænker grønt og bæredygtigt allerede under uddannelsen. Men hvordan skaber vi bæredygtig handlekraft i uddannelserne og på lærepladserne? Kom og vær med til denne vigtige debat om, hvordan vi former fremtidens unge faglærte, så de kan skabe, forandre og gøre en forskel, når de om få år rammer arbejdsmarkedet.

Panelet består af:

  • Jasmina Pless, Chef for iværksætterpolitik, Politik og Analyse, Dansk Erhverv
  • Jannik Bay; Uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Kenneth Mikkelsen, MF Venstre
  • Christian Vintergaard, adm. Direktør, Fonden for Entreprenørskab
  • Kinga Szabo Christensen, Rådgivningsdirektør, Dansk Industri

Pakkerejsesalget er slut, men du kan stadig nå at booke en teltplads  på Camp Ung Agenda. Så bor du på Folkemødets fedeste camp sammen med mere end 700 andre unge.