For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Even Founders skaber den næste generation af kvindelige iværksættere i Danmark

06.03.2024

Nyhed

Arbejdsmarked

Tuborgfondet har bevilget 4.045.000 kroner til Even Founders, som er en organisation dedikeret til at skabe nye kvindelige iværksættere og øge investeringsmulighederne for dem.

Indsatsområde

Arbejdsmarked

Læs om Even Founders

Læs om Even Founders

Bevillingen har til formål at styrke Even Founders’ mission om at skabe lige muligheder blandt iværksættere, særligt med fokus på deres Startup School i Danmark, der giver kvinder redskaber, viden og netværk fra første dag på deres iværksætterrejse.

Even Founders adskiller sig fra andre initiativer ved at fokusere på den helt spæde start, hvor idéer bliver til nye virksomheder. Kun ca. 25% af alle iværksættere er kvinder, og det tal vil Even Founders gerne øge betydeligt. Kvinder tilmelder sig deres Startup School, fordi de har en idé, men måske ikke helt ved, hvor de skal starte.
Indtil videre har 100 modige kvinder testet et online læringsforløb, og med støtten fra Tuborgfondet er Even Founders nu klar til at tage det til næste niveau og skabe det bedst mulige iværksætterprogram for kvindelige iværksættere, der ønsker at starte en virksomhed.

“Forskning viser, at 30% af kvindelige iværksættere, der starter med en idé, aldrig etablerer en virksomhed (sammenlignet med mænd). Efter at have arbejdet med 100 kvinder allerede har vi fået indsigt i, hvad vi kan gøre for bedre at støtte dem. Vores mål er at fjerne så mange barrierer som muligt for kvinder, der ønsker at blive iværksættere og bygge skalerbare virksomheder,” siger Ana Andonovska, medstifter af Even Founders, der leder Startup Skolen.

Bag Even Founders er et ambitiøst team med erfaring fra begge sider af bordet, både som iværksættere og investorer. Med base i Danmark har teamet gennem tre år nu skabt sig en vigtig plads i økosystemet og samarbejdet med mange nordiske aktører, herunder VCs, acceleratorer og andre initiativer. De har samlet værdifuld viden om kvindelige iværksættere ved at bl.a. at opbygge den største database over kvinde-ejede virksomheder i Norden.

“Siden dag ét har vi været drevet af skabe lige muligheder i iværksætteri. Det er et systemisk problem, vi har at gøre med, og for at ændre noget på dagsordenen, skal vi arbejde med hele økosystemet – nye og garvede iværksættere, acceleratorprogrammer, investorer og beslutningstagere.” siger Ella Rytsölä, medstifter og ansvarlig for impact hos Even Founders.

Der er så meget brug for at nedbryde barrierer og få langt mere fokus på kvindelige iværksættere i samfundet.

Pernille BremsProgramansvarlig, Tuborgfondet

Inspiration og rygstød

Even Founders mener, at for at lukke kløften er det nødvendigt at udføre det hårde arbejde – skabe et økosystem, hvor kvinder kan fremskynde deres fremskridt med praktisk støtte, give dem de rigtige værktøjer og metoder, og bringe dem tættere på det netværk, de har brug for for at lykkes. Even Founders’ Startup School tilbyder et gratis 8-ugers program, hvor kvinder får adgang til en online læringsplatform med kurser, der kan tages når som helst og hvor som helst, hvilket gør, at de ikke behøver forlade deres fuldtidsjob, hvis de ikke er klar enndu, men stadig kan teste deres idé. Derudover får de adgang til hele økosystemet og mulighed for at opbygge et godt netværk. Tuborgfondet støtter unges vej fra ungdomsliv til arbejdsliv og deler Even Founders’ mission om at skabe mere lige muligheder for kvindelige iværksættere.

Pernille Brems, programansvarlig for Arbejdsmarked hos Tuborgfondet, udtaler: “Der er så meget brug for at nedbryde barrierer og få langt mere fokus på kvindelige iværksættere i samfundet. Even Founders er de helt rigtige aktører til at styrke denne dagsorden, samtidig med at de vil give op mod 200 unge kvinder inspiration og rygstød til iværksætteri gennem deres Startup School. Vi glæder os meget til at følge projektet.”

Tuborgfondet og Even Founders ser frem til at styrke kvindeligt iværksætteri og skabe en mere inkluderende og mangfoldig startup-kultur i Norden.

Kontakt:

Ana Andonovska, Even Founders, ana@evenfounders.com
Pernille Brems, Tuborgfondet, pb@tuborgfondet.dk, 25 53 70 85

RELATEREDE NYHEDER

18.12.2023ArbejdsmarkedThe Soulfuls vil bane vejen for mere diversitet i den kreative branche