For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Demokrati sker ikke af sig selv – har I en idé, vi skal høre?

29.04.2025

Nyhed

Demokrati

Vi glæder os til at høre jeres projektidé på årets Folkemøde. Send os en besked – måske er det jer, der skal på scenen og pitche for Tuborgfondets bestyrelse. Der er mulighed for at få op til 200.000 kroner med hjem fra Bornholm til et fedt unge-projekt.

Indsatsområde

Demokrati

Læs mere om

Folkemødet

Demokratiet lever, men er også udfordret. Ikke mindst unge mærker tyngden af verdens tilstand, og hvis der er noget, de seneste år har lært os, er det, at vi ikke kan tage demokratiet for givet.

Derfor inviterer Tuborgfondet til Demokratifest under Folkemødet i Allinge – et arrangement, hvor vi fejrer demokratiet, men også sætter lys på sprækkerne og spørger: Hvordan tegner vi retningen for et ungt, stærkt og inkluderende dansk demokrati i en urolig verden?

Midt i programmet giver vi scenen til unge, der har en idé, som kan gøre demokratiet mere levende, tilgængeligt og engagerende for flere. Det kan være en ny aktivitet, et lokalt fællesskab eller en måde at engagere unge i menneskerettigheder, ligestilling, mobilisering til klimakamp eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at idéen har potentiale til at styrke unges stemme og deltagelse i samfundet.

Bliver jeres idé udvalgt, får I mulighed for at pitche jeres idé live foran Tuborgfondets bestyrelse torsdag den 12. juni kl. 15.30 på Folkemødet i Allinge. Bestyrelsen lytter, stiller spørgsmål – og beslutter på stedet, hvem der får op til 200.000 kr. i støtte.

Vil I være med?

Så send en kort beskrivelse af jeres idé (maks. én side – eller en kort video) senest 1. juni til hej@tuborgfondet.dk.

Vigtigt – husk at læse det med småt

For at komme i betragtning skal I være på Folkemødet. Samtidig skal idéen opfylde følgende krav:

– I er et fællesskab og har et CVR-nummer

– Aktiviteten, I søger støtte til, skal være med og for unge mellem 16 og 30 år

– Unge spiller en tydelig rolle i både planlægning og afvikling

RELATEREDE NYHEDER

27.02.2024Entreprenørskab”For unge der vil forandre verden”