For ansøgere
Ta´OrdetDrømmekoncerterDrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet fylder 90 år

Den 9. februar 2021 runder Tuborgfondet et skarpt hjørne. Det er nemlig 90 år siden, at fondet blev stiftet. Siden begyndelsen har fondet virket til gavn for samfundet og med særligt støtte til dansk erhvervsliv.

09.02.2021

Tuborgfondet fylder 90 år

Nyhed

Foreningsnavn

90 års fødselsdag

Forenings hjemmeside

Tuborgfondet

Sted

Ny Kongensgade, København, Danmark

Tuborgfondet blev stiftet af Tuborgs Bryggerier d. 9. februar 1931 i anledningen af 40-årsdagen for etableringen af De forenede Bryggerier A/S.
Tuborgfondet er sat i verden for at virke til gavn for samfundet og særligt til støtte for dansk erhvervsliv.

Unges idéer og mod
I dag støtter Tuborgfondet unge og organisationer, der styrker ungdommens muligheder for sammen at udleve deres drømme og handlekraft til gavn for samfundet og dansk erhvervsliv. Tuborgfondet styrker unges muligheder for at realisere deres drømme og idéer sammen med andre unge og få indflydelse på fremtidens bæredygtige samfund.
For unges handlekraft er afgørende for, at vi som samfund og erhvervsliv bliver ved med at udvikle os. For som samfund når vi aldrig længere end ungdommen drømmer. Og som erhvervsliv når vi aldrig længere end næste generations initiativ, mod og evne til at tænke nyt. Derfor støtter vi unge.

Pengene kommer fra Carlsbergs overskud
Siden den 1. oktober 1991 har fondet været en del af den erhvervsdrivende fond Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg A/S.

Tuborgfondet får sine midler fra Carlsbergfondet, og uddelingsmidlerne kommer fra aktieafkastet fra Carlsberg A/S. Det årlige uddelingsbeløb afhænger af, hvor mange penge Carlsbergfondet uddeler, da Tuborgfondet fast får 13% af Carlsbergfondets årlige uddelingsbeløb. De seneste år har Tuborgfondet uddelt godt 55 mio. kr. om året.

 

RELATEREDE NYHEDER

18.03.2020NyhedAkutpulje fra Tuborgfondet skal sikre fællesskaber under COVID-19-krisen