For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

FN’s verdensmål: Tuborgfondet vil fokusere på job, vækst og mindre ulighed

19.07.2017

Nyhed

Tuborgfondet tager del i FN’s 17 verdensmål, der er formuleret for at få organisationer, virksomheder og regeringer til at arbejde sammen mod en mere bæredygtig verden. Fondet fokuserer særligt på målene vedrørende anstændige jobs og økonomisk vækst samt mindre ulighed.

Foreningsnavn

Nyhed

Forenings hjemmeside

Som en del af det globale fællesskab bidrager Tuborgfondets værdier og mission særligt til opfyldelse af to af de i alt 17 mål. Da det ikke er muligt at løse alle 17 problemstillinger, ser Tuborgfondet det som mest ansvarligt at fokusere der, hvor fondet mener, at dets arbejde gør en forskel. Det betyder, at Tuborgfondets globale fokus bliver at bidrage til Mål 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst samt Mål 10. Mindre ulighed.

Blandt andet derfor har Tuborgfondet de seneste år støttet en række initiativer, der arbejder med netop FN’s verdensmål herunder Verdens Bedste Nyheder, der sidste år fortalte Danmarks folkeskoleelever om de 17 verdensmål. Nyest er det Operation Dagsværk, der med en nytænkende kampagne vil gøre sit for, at også de unge er klar over, hvad målene indebærer.

Læs mere om FN’s verdensmål, og undersøg hvordan dit projekt sammen med Tuborgfondet kan bidrage til det globale fællesskab her.