For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet inviterer til debat, samtale og taler om Unges Drømme

Med baggrund i en helt ny undersøgelse inviterer Tuborgfondet til debat, samtale og taler om unges drømme, håb og bekymringer. Det sker i Altingets gård onsdag den 25. september kl. 15:00 – 17:00.

Dato

25.09.24

Tidspunkt

15:00-17:00

Sted

Altingets gård

I en ny undersøgelse kaster vi i Tuborgfondet lys over, hvad unge i Danmark drømmer om, hvad der bekymrer dem, og hvilke initiativer de mener er vigtigst at prioritere. 1.500 unge har givet sig tid til at svare, og flere end 7.000 kommentarer blevet læst og analyseret. Vi taler om undersøgelsens resultater i panelsamtaler og har også inviteret unge talere på scenen. Lise Coermann Nygaard er dagens vært.

Program

Velkomst ved Tuborgfondets bestyrelsesforperson Trine Nielsen

Paneldebat: Et alsidigt og fremtidsorienteret uddannelsessystem

Analysen Unges Drømme viser, at 18% af danske unge ønsker sig et alsidigt uddannelsessystem, der er mere moderne, tilgængeligt og rummeligt end i dag. Unge har et stærkt ønske om at gentænke og modernisere uddannelser, så de fungerer på andre præmisser og retter sig mere mod fremtiden.
I denne debat sætter vi fokus på tre af de områder, hvor unge ser forbedringspotentialer, sammen med vores panel debatterer vi, hvordan et mere alsidigt og fremtidsorienteret uddannelsessystem kan se ud.

Taler:

Marek Azoulay og Sakinah Michelle Ahmed holder tale om deres håb og drømme for fremtiden.

Panelsamtale: Håb, drømme og bekymring

I undersøgelsen bliver det tydeligt, at unge særligt drømmer om at gøre deres generations stemmer gældende, når det kommer til samfundets store udfordringer. I svarene på undersøgelsen lægges der vægt på det væsentlige i at lytte til unge i forhold klimakrisen og social ulighed.

Store samfundsudfordringer giver desuden anledning til bekymring – 27 procent angiver klima og miljø som deres største bekymring for fremtiden. 17 procent angiver krig og uro i verden, og det er værd at bemærke, at ordene ’klima’ og ’krig’ ofte optræder på samme tid, når unge udtrykker, hvad de er bekymrede over.

Derudover viser svarene, at unge drømmer om en verden, hvor sociale medier spiller en mindre fremtrædende rolle, og hvor teknologien ikke længere skaber afstand mellem mennesker. Mange håber på en fremtid, hvor relationer bliver etableret uden filter. Ligesom trivsel er et gennemgående tema, hvor unge drømmer om en mere ubesværet ungdom uden ensomhed og præstationspres.

 

TilmeldingArrow Right

Du kan møde:

Lise Coermann Nygaard

Moderator

Trine Nielsen

Forperson Tuborgfondets bestyrelse

Camilla Wang

Rektor på Professionshøjskolen Absalon og medlem af Tuborgfondets bestyrelse

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel

Forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Caroline Holdflod Nørgaard

Sekretariatsleder MODSTRØM

Vilma Sandnes Johannsson

Forfatter

Ronas F. Korkmaz

Head of Nordic Pioneers i Nordic Safe Cities

Nanna Vedel-Hertz

Stifter af Generation Hope

Signe Hald Andersen

Forsker i ROCKWOOL Fonden