"Nu tror jeg på, at man med fortællingens kraft kan gøre en forskel"

Stemningen var intens på Aarhus Rådhus i november. Der var et par uger til kommunalvalget og over 100 mennesker var mødt op til SUMHs store lyttemøde. For 29-årige Mads Larsen, der har muskelsvind og mange års frivilligt engagement bag sig, blev aftenen et bevis på, at unge med funktionsnedsættelser eller funktionsvariationer kan løfte dagsordener sammen og få politikernes fulde opmærksomhed.

”Vi var helt ærligt nervøse for, om der ville komme særligt mange,” fortæller han og fortsætter: ”Og så stod vi der med over 100 mennesker og kunne mærke, at folk lyttede. Det var stort.”

To unge trådte frem og delte deres historier i et format, der var designet til at flytte holdninger. Fortællingens kraft kan – når den bliver brugt rigtigt – gå direkte i maven. Politikere fra ti forskellige partier var mødt op, og flere lovede efterfølgende, at de vil arbejde for bedre og mere tilgængelige offentlige toiletforhold i Aarhus.

For Mads føltes det som et gennembrud: ”Vi kunne mærke, at vi havde rykket noget.” (Artiklen fortsætter under billedet)

At give sin bror en stemme

Lyttemødet med de aarhusianske byrådspolitikere var kulminationen på et længere forløb i kampagnen Ta’ ordet, som Tuborgfondet støtter med knap 4,6 millioner kroner. Projektet giver unge mod, redskaber og fællesskaber til at tage ordet – og til at blive hørt i sammenhænge, hvor de alt for ofte bliver overset.

Rosa Hougaard på 23 år er bl.a. en del af SUMH-fællesskabet for at give sin tvillingebror Alfred – og andre som ham – en stemme i debatten. Hun vil gerne være med til at skabe synlighed. Og samtidig bekæmpe den uvidenhed, der ofte møder mennesker med handicap i vores samfund:

”Da jeg var 20 år, valgte jeg bevidst at se ind i min brors og vores families liv med en voksens øjne; Jeg søgte derfor arbejde på Alfreds tidligere skole, og her startede min vej ind i specialområdet,” siger Rosa, som for nylig er startet på socialrådgiveruddannelsen.

Arbejdet med fortællinger i Ta’ ordet trækker blandt andet på principper udviklet af den amerikanske sociolog Marshall Ganz, som med udgangspunkt i borgerrettighedsbevægelsen i USA forsker i, hvordan mennesker mobiliserer sig gennem personlige historier og fællesskab.

Rosa fortæller: ”I de fortællinger der blev fremført på rådhuset, var der smertefulde erfaringer om at føle sig udenfor. Men det håb, som er opstået gennem fællesskabet i SUMH, blev også meget tydeligt.”

Vejen dertil: mobilisering og empowerment

I efteråret 2025 satte Mads, Rosa og andre unge i SUMH en kampagne i gang. De talte med omkring 30 unge om deres hverdag og om de barrierer, der står i vejen for deltagelse. Ét mønster gik igen: tilgængelighed. Eller mangel på den.

Derfor satte gruppen sig et konkret mål frem mod kommunalvalget: at få skabt politisk opmærksomhed om behovet for et handicaptoilet i Aarhus midtby – et fuldt udstyret og døgnåbent rum med loftslift, briks og ordentlig plads.

Med fem uger til valgdagen skrev de mails, arrangerede kaffemøder og fik dialog med politikere fra hele det politiske spektrum.

Mads har i årevis været aktiv i Muskelsvindfonden, men forløbet i SUMH gav ham et nyt blik på, hvordan fortællinger kan bruges til at skabe samfundsforandring. Sammen med coachen Pernille van Kleef fra SUMH mødtes han, Rosa og resten af gruppen ugentligt for at arbejde med organisering og ledelse.

”Det vigtigste har været følelsen af empowerment,” siger han og fortsætter: ”At opdage, at når vi står sammen og bruger vores historier, så kan vi faktisk skabe en undren hos andre. Hvorfor er tingene indrettet sådan? Hvad skal der til for, at det bliver anderledes?”

Rosa supplerer: ”Det har været en succesoplevelse at opleve så stor opbakning. Én politiker gik i medierne efter mødet med en 10-års-plan for 20-30 handicaptoiletter i Aarhus. På den måde har vi virkelig fået sat skub i en bevægelse.”

Næste skridt

Toiletterne i Aarhus er ikke bygget endnu, men gruppen kan mærke, at de har fået sat tilgængelighed på dagsordenen. Nu handler det om at holde politikerne fast på deres løfter, og om at brede debatten ud til flere.

”Det her handler om meget mere end et tilgængeligt toilet,” siger Mads. ”Det handler om, at flere skal kunne være med.”

Forløbet i SUMH viste også, at organisering blandt unge med funktionsnedsættelse kræver fleksibilitet. Mange lever med en presset hverdag og uforudset fravær er et vilkår.

”Man skal kunne tappe ind og ud uden dårlig samvittighed. Det kan være svært for den enkelte at holde engagementet kørende for fuld damp – men det gør ikke fællesskabet mindre stærkt,” siger Mads.