For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Ungdommens Psykogeografiske Landskaber - Danmarksturné i samarbejde med Poesiens Bus

Vi arbejder med billedkunstnerisk kortlægning af unges kulturelle landskaber. Projektet er en national ungdomspolitisk bogudgivelse – derfor arrangerer vi en Danmarksturné, hvor vi kommer ud til unge og kulturinstitutioner i hele landet.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeDemokrati – næste generations stemme og deltagelse
OrganisationOrdskælv
År2021
RegionRegion Sjælland;Region Nordjylland;Region Midtjylland;Region Syddanmark
80.320MODTAGET BELØB — DKKDrømmepulje

Lige fra livet omkring ungdomshuset i Næstved til McDonald’s i Thy og til gåturene på gågaden i Silkeborg. Det er øjebliksbilleder fra en levende sammenfiltring af steder, mennesker, minder, følelser og institutioner, som mere end 250 unge fra hele landet tegner og fortæller om i den nye Kortlægning af Danmarks Ungdom. De forsøger at svare på, hvordan det føles at være ung i Danmark i dag.

En rejse gennem Danmark

Med en kuffert fuld af tegneredskaber, kunstneriske strategier, teaterøvelser, og skøre missioner, har Mia Burrett og Thore Davies sammen med et lille hold, rejst rundt i Danmark gennem fire år, og kortlagt de unges liv, for at komme svaret nærmere. På baggrund af de indsamlede fortællinger, retter bogen en kritik mod ungdoms- og kulturinstitutionerne, og deres understøttelse af ungdomslivet og dets fællesskaber. For de unge, er fællesskaber og deres ringe-i-vandet-effekt nemlig et tilbagevendende tema.

 

For de unge, er fællesskaber og deres ringe-i-vandet-effekt nemlig et tilbagevendende tema

Mia Burrett & Thore DaviesHjernerne bag Kortlægning af Danmarks Unge

Et virvar af samlingssteder

Bodegaen og bibelkredsen

I de farverige, visuelle fortællinger, kan man læse om hvad der i virkeligheden sker, når de unge er taget på picnic, sidder på bænken, bodegaen, laver graffiti, går i bibelkreds eller deltager i fællesskaber som kan være kommunalt- eller statsligt initierede med kunst som omdrejningspunkt. Uanset, gælder det samme: For så vidt fællesskaberne overhovedet optræder, er de en vigtig del af de unges fremstilling af deres liv.

Betingelserne for et godt ungdomsliv

Med skarpe kulturpolitiske betragtninger, viser bogens forfattere og de unge, ikke vejen til, men døren til at forstå betingelserne for, at et godt ungdomsliv kan udfolde sig. Gode betingelser er nemlig afgørende for at deltage, udtrykke sig, demokratisk selvtillid, at de unge finder vejen ind i det større fællesskab – samfundet, og dermed samfundets bæredygtighed. Bogen tager dette problem op, og giver flere bud på hvordan man kan forstå og understøtte de unges liv og kultur med henblik på samfundsmæssig deltagelse.
Resultatet er en mangfoldighed af udtryk med mange livsbekræftende, inspirerende og originale bidrag.

Hent kortlægningen

Hent kortlægningenArrow Right
ArrowTuborgfondet på Ungdommens Folkemøde 2022