For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet støtter musik

21.07.2017

Nyhed

Tuborgfondet uddeler millioner af kroner til musikfællesskaber og tror på, at musik er kimen til sammenhold, glæde og fællesskab. Samtidig kan musikken være metode til at skabe forandring og positiv udvikling i særligt unges liv.

Foreningsnavn

Musik

Forenings hjemmeside

Derfor har Tuborgfondet årene gennem blandt andet hjulpet en lang række foreninger og spillesteder med at forbedre lyden. Fondet har støttet store og små musikfestivaler samt samarbejdet med foreninger, der bruger musik som værktøj til at skabe rammer for eksempelvis integration, social inklusion eller forebyggelse af kriminalitet.

Mød nogle af projekterne herunder.

Unge finder mening i musikken
Med det kriminalpræventive projekt MusicLife har en gruppe frivillige siden 2010 skabt et frirum for socialt belastede unge. Her handler det om social inklusion og om at plante et ønske om ansvar hos de unge, musikglade mennesker, når de med hjælp fra MusicLife skriver, producerer og fremfører deres helt egen musik og herigennem oplever, at det ofte kan betale sig at arbejde hårdt for det, man gerne vil opnå.

Integration gennem rap og lyrik
I RAP:I:STAN samles unge flygtninge, danske og nydanske unge i et fællesskab omkring rap, digt og storytelling. Her bliver de kreative udtryksformer til et konstruktivt værktøj til at gå i dialog, nedbryde fordomme, og promovere aktivt medborgerskab af unge og for unge. Bag RAP:I:STAN står RAPOLITICS. De var en ud af tre foreninger, der gik fra Tuborgfondets åbne bestyrelsesmøde på Folkemødet 2017 med 200.000 kr. til deres projekt.

Musikfællesskab for udviklingshæmmede unge
Eventbureauet LAVUK Entertainment står bag en lang række arrangementer af og med udviklingshæmmede unge. Senest på stammen er musikfestivalen Lavukstock, der præsenterede store navne som Gulddreng, Emil Stabil og Anne Linnet. Visionen bag er, at alle mennesker har brug for at være en el af et inkluderende fællesskab.

I lydstudiet opstår nye fællesskaber Målgruppen er unge under 30 år, når KBH+ laver musik og radio med unge på kontanthjælp, på udslusning efter dom og unge, som trænger til en tænkepause. Her blandes de unge på baggrund af en tro på, at vi mennesker inspireres i mødet med dem, der ikke ligner os selv.

Den gode lyd I 2017-2018 har Tuborgfondet afsat en særlig pulje på 2 millioner kroner til at forbedre lyd og akustik på spillesteder rundt omkring i landet.