For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Fællesskabsprisen 2017

22.06.2017

Nyhed

I dag den 22. juni bliver årets vindere af Fællesskabsprisen kåret. I alt kan ti modtagere gå hjem med en Fællesskabspris under armen. Prisen er en hyldest til dem, der har gjort en ekstraordinær indsats for fællesskabet i Danmark. Fællesskabsprisen er støttet af Tuborgfondet.

Foreningsnavn

Pressemeddelelse

Forenings hjemmeside

Prisuddelingen finder sted kl. 14.00-17.00 på Hotel Kong Arthur i København og bliver åbnet med en tale af Mette Frederiksen (S), der også vil uddele en pris.

”Vi uddeler Fællesskabsprisen for at takke de men­nesker, der gør en ekstraordinær forskel for fælles­skabet. Og de fællesskaber, der gør en ekstraordinær forskel for den enkelte. Det særlige ved Danmark er, at vi går sammen om at strække os lidt længere for hinanden, end vi behøver,” siger Mette Frederiksen.

Fællesskabsprisen blev stiftet i 2014. Gennem de sidste fire år har danskerne nomineret mere end 2500 ildsjæle.

”De nominerede er dem, der giver de unge en stemme. Dem der får generationerne til at mødes. Dem der hjælper nye danskere med at komme ind i arbejdsfællesskabet. De engagerer sig og skaber fæl­lesskaber, fordi de vil gøre noget for andre. Ikke fordi de modtager priser som vores. Og netop derfor har de fortjent den,” siger Mette Frederiksen.

Udover æren modtager vinderne også en unik statuette, der er lavet i et samarbejde mellem designer Mette Sanggaard og glaskunstner Sally Xenia Christensen.

Bag Fællesskabsprisen står Mette Frederiksen (S), Alka, Dansk Metal, DFDS, Falck, HK, ISS, NCC, Pension Dan­mark, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjsko­len UCC, 3F, Tuborgfondet og VIA Univercity College.

Er du interesseret i at dække Fællesskabsprisen, så kontakt presseansvarlig; Mette Wibeck på mette@wibeck.dk eller 4075 3476

Tilmelding sker til projektmedarbejder Christina Øager på christina@mu.st eller 2128 8134