For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Studentermedhjælper til programafdelingen

23.06.2022

Nyhed

Jobopslag

OBS: STILLINGEN ER BESAT. Vil du være med til at styrke unge? Er du god til research, analyse, Excel og PowerPoint? Og leder du efter et relevant studiejob? – Så er du måske Tuborgfondets nye studentermedhjælper.

Tuborgfondet søger en ny kollega

Tuborgfondets formål er at skænke muligheder for, at unge i fællesskab kan skabe en håbefuld og bæredygtig fremtid. Vi uddeler penge til organisationer og ungefællesskaber, der kan bidrage til dette formål via fire indsatsområder:

  • Arbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv
  • Entreprenørskab – rum for grønne idéer
  • Demokrati – næste generations stemme og deltagelse
  • Kreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik

Om dig
Du er i gang med minimum tredje år på en videregående uddannelse for eksempel inden for det samfundsvidenskabelige område. Du er god til hurtigt at sætte dig ind i nye stofområder og er analytisk stærk. Du er struktureret og god til at planlægge og koordinere. Du er udadvendt, opsøgende og serviceminded og med på at give en hånd med til det praktiske.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med mindre evalueringsopgaver, herunder diverse statistiker og spørgeskemaundersøgelser i for eksempel SurveyMonkey.
  • er superbruger af PowerPoint og Excel, særligt PIVOT-tabeller. Herunder grundig håndholdt datarens og simple krydstabeller.

Det er en fordel, hvis du også ved noget om kvalitativ metode i forhold til evaluering og afrapportering, interviews/fokusgrupper og taksonomiske niveauer.

Om jobbet
Hos Tuborgfondet består dit arbejde blandt andet i at lave analyser og evaluering i forbindelse med initiativer inden for fondets indsatsområder (primært desk research) samt styrke vores vidensindsamling fra støttede indsatser og projekter. Du er med til at forberede skriftligt materiale til bestyrelsesmøder og løser administrative og praktiske opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger og bevillinger. Du kommer til at arbejde i Dynamics365 CRM, PowerPoint, Excel og SurveyMonkey.

Om teamet
I sekretariatet er vi i alt ni ansatte, og vi arbejder tæt sammen i hverdagen. Jobbet giver derfor også mulighed for at få kendskab til de andre opgaver, som ligger i teamet: økonomi, administration samt presse og kommunikation.

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen med ansættelse i Tuborgfondet.
Lønnen er 162,59 kr./timen.

Tuborgfondet har hjemme i Ny Kongensgade 20 1557 København V, og det meste af dit arbejde foregår her. Vi har en sublim frokostordning, som du også bliver en del af. Samtidig deltager du også i møder rundt omkring hos vores samarbejdspartnere.

Vi kan aftale fleksibilitet omkring eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen. Samtidig forventer vi, at du er fleksibel og har mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter i forbindelse med Tuborgfondets forskellige arrangementer.

Ansøgningsfrist er d. 8. Juli 2022 kl. 12, og vi afholder løbende samtaler hen over sommeren. Skal du være Tuborgfondets nye studentermedhjælper, så send en kort ansøgning og vedlæg CV til job@tuborgfondet.dk. Skriv ”studentermedhjælper” i emnefeltet. Du får en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vi håber, du kan starte den 15. august 2022.

Få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til programansvarlig Mikkel Sander på tlf.: 26283235

Behandling af dine personoplysninger
For at kunne vurdere og behandle din ansøgning og CV har vi brug for at behandle dine personoplysninger.

 

Tuborgfondets databeskyttelsespolitik