For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet søger Kommunikations-ansvarlig for web, kampagner og sociale medier (barselsvikariat)

21.01.2026

Nyhed

Jobopslag

Vil du være med til sikre Tuborgfondets kendskab blandt unge? Kan du både tænke strategisk og selv producere indhold til forskellige kanaler? Har du mindst 3-5 års erfaring fra en lignende stilling? Og vil du være en del af et team, hvor sammenhold er afgørende, så skal du søge det ledige 10-måneders barselsvikariat. Ansøgningsfrist er den 12. februar kl. 12:00.

Søg jobbet via JobIndexArrow Right

Tuborgfondets kommunikationsteam består af to kommunikationsansvarlige og én studentermedhjælper. I teamet arbejder vi tæt sammen. Det gør vi både, når vi løser de daglige opgaver, og når vi sammen sætter langsigtede og strategiske kommunikationsmål. Vi sætter en ære i at udtænke nye formater, prøve idéer af og være modige i vores kommunikation med omverden og særligt vores målgruppe: unge mellem 16 og 30 år.

De to kommunikationsansvarlige er ligestillede og har delt opgaverne imellem sig. Du skal tage dig af det digitale herunder hjemmeside, sociale medier, CVI samt udvikling af kampagner. Din kommende kollega har det primære ansvar for PR, public affairs, kommunikation af bevillinger, udvikling af nye eventformater og afvikling af eksisterende, som for eksempel Årsskrift Live og Folkemøde.

Dine opgaver bliver blandt andet:

• Tuborgfondet lancerer en ny hjemmeside i foråret 2026. Det indebærer en række opgaver for at sikre en smidig overgang, herunder test af nye AI-værktøjer og implementering af et opdateret CVI på tværs af organisationen

• Gennemførelse af årlige kendskabs- og omdømmemålinger

• I samarbejde med den anden kommunikationsansvarlige at få kommunikationsstrategien ud at leve. Her har du særligt fokus på, hvordan den omsættes til konkret indhold på sociale medier og web

• Producere organisk indhold til Tuborgfondets kanaler

• Samarbejde med freelancere og bureau om udviklingen af nye film og kreative formater til sociale medier samt kampagneformater

• Skrive artikler til Tuborgfondets nyhedsbrev

• Budgetstyring af særligt kampagner

• Afrapportering om k-indsatser til Tuborgfondets bestyrelse

• Bistå med afvikling af events

Dine faglige kompetencer og erfaring

  • Du har formentlig en relevant kandidatuddannelse inden for kommunikation eller journalistik.
  • Mindst 3-5 års erfaring fra en lignende stilling
  • Tænker strategisk og på tværs af kanaler, så betalte kampagner matcher det organiske indhold
  • Kan omsætte tal og indsigter fra analyser og målinger til indhold
  • Du har blik for det visuelle og arbejder hjemmevant i Canva eller Adobe-programmerne samt office-pakken, så du selv kan producere indhold
  • Erfaring med business manager for Meta, LinkedIn og gerne TikTok samt YouTube, så selv kan opsætte kampagner
  • Erfaring med redigering af CMS (vi bruger Sanity)
  • Nysgerrig på AI, og hvordan vi kan bruge det i Tuborgfondet
  • Tager selv billeder og kan coache studentermedhjælper og freelancere, når de leverer video og fotos

Det støtter Tuborgfondet

Tuborgfondet arbejder for, at unge i fællesskab kan gøre en forskel og finde nye løsninger og sammen skabe en håbefuld og bæredygtig fremtid. Vi uddeler penge til organisationer og ungefællesskaber til gavn for samfundet.

Tuborgfondet styrker unges muligheder og handlekraft gennem fire indsatsområder:

• Arbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv
• Entreprenørskab – rum for grønne idéer
• Demokrati – næste generations stemme og deltagelse
• Kreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik

Tuborgfondet sætter unge i centrum og tager udgangspunkt i deres behov, ønsker og drømme. Vi samarbejder med unge og organisationer, der har unge som målgruppe, og vi er nysgerrige på nye måder at skabe forandring. Vi støtter små og store projekter i hele landet og lægger vægt på at være en åben og synlig fond i øjenhøjde med omverdenen og vores samarbejdspartnere.

Som medarbejder i Tuborgfondet kan du se frem til:

• Et stærkt team og mulighed for faglig udvikling
• Mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage i ugen
• Sublim frokostordning
• Sundhedsforsikring og arbejdsgiverbetalt pensionsordning
• Fokus på trivsel, kollegaskab og godt arbejdsmiljø

Ansættelsesforhold

• Arbejdstiden er 37 timer om ugen
• Stillingen ønskes besat den 15. april eller senest den 1. maj 2026, og vikariatet løber til ca. 1. marts 2027
• Tuborgfondet har kontor i Ny Kongensgade 20, København V.
• Løn i henhold til kvalifikationer

Er du klar til at sende en ansøgning?

Send en kort ansøgning via Jobindex på max en side og vedlæg CV. Fortæl hvorfor du ønsker at arbejde i Tuborgfondet og kom gerne med eksempler på, hvordan din erfaring kan komme i spil i stillingen.
Ansøgningsfrist er torsdag den 12. februar kl. 12:00 2026 og vi forventer at afholde samtaler i uge 9. Der vil være to runder, og inden anden runde vil du blive bedt om at løse en mindre case-opgave.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anni Riedel-Lyngskær på al@tuborgfondet.dk eller 20738076 eller Stine Munk Rasmussen på sr@tuborgfondet.dk

Behandling af personoplysninger

For at kunne vurdere og behandle din ansøgning og CV har vi brug for at behandle dine personoplysninger.
Læs mere om vores databeskyttelsespolitik.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet, alder og lign. til at søge stillingen.

Om Tuborgfondet

Tuborgfondet er en del af Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg A/S. Du kan læse mere om Tuborgfondet på tuborgfondet.dk.

Tuborgfondets Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med historier om unges drømme, nye puljer og læring fra vores mange projekter over landet.