For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Grøn modefestival indtager København

04.08.2023

Nyhed

Entreprenørskab

PRESSEMEDDELELSE: Alternative Fashion Week arrangerer en weekend fuld af bæredygtige modeshows, talks, debatter og optrædener, som skaber feststemning.

Indsatsområde

Entreprenørskab

Ny modefestival skal sætte fokus på bæredygtig mode

Læs mere om Alternative Fashion Week

Alternative Fashion Week inviterer fra den 11.-12. august til modefestival i København, som sætter fokus på social og klimamæssig bæredygtighed. Tuborgfondet støtter arrangementet.

Alt kommer til at ske i Kulturhuset Indre By, som ligger på Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København, det er gratis og alle er velkomne.

Alternative Fashion Week kæmper imod fast fashion og for en grøn modebranche med plads til alle lige meget, hvordan man ser ud og hvor dem, som skaber tøjet, har ordentlige arbejdsforhold.

Overproduktion presser klimaet

Alternative Fashion Week byder på en række workshops, performances og oplæg, hvor de inspirerer gæsterne til at give deres tøj nyt liv, at lære mere om bæredygtig mode og opleve kunst og underholdning.

“Vores event handler om, at det skal være sjovt at få grønnere vaner. De grønne vaner er sammen med større bevidsthed og politisk handling nødvendige, hvis vi skal skabe en bæredygtig modebranche. Modebranchens aftryk er kulsort og fast fashion er sammen med en brug-og-smid-væk-kultur med til at lægge et pres på planetens ressourcer,” siger forperson for Alternative Fashion Week, Helena Mogensen.

Alternative Fashion Week samarbejder i år med Fashion dumpsite, der arbejder med at visualisere, hvordan det globale syd drukner i genbrugstøj fra Vesten. Det vises blandt andet gennem reportagefotografier fra Ghana, hvor store bunker af genbrugstøj bliver til affald.

Til dette års AFW CPH har vi derfor fokus på at lære at elske vores tøj. At sætte pris på det gennem en realisering af, hvordan det er blevet til, og hvordan vi kan give det nyt liv. At være moderigtig behøver nemlig ikke at være flygtige trends, der udskiftes på nærmest daglig basis. AFW har en forhåbning om at vise, hvordan vores tøj kan vokse med os som mennesker. En t-shirt kan have mange liv.

Vi vil lære folk at elske deres tøj i lang tid og at genbruge og upcycle tøj frem for at smide det i skraldespanden. Vi bliver nødt til at sætte tøjproduktionen drastisk ned, hvis klimakampen skal lykkes

Helena MogensenForperson for Alternative Fashion Week

Modebranchen udleder mere CO2 end fly – og shippingindustrien tilsammen, når man kigger på det CO2-aftryk, vi har som forbrugere. Tøjindustrien står for over 10 procent af verdens samlede CO2 udledninger.

Vi er glade for at støtte et alternativ til den klassiske modeuge, som giver unge mennesker mod på mere grønt iværksætteri

Mikkel Sander Programansvarlig for entreprenørskab i Tuborgfondet
Amanda Solveig Kruse

Amanda Solveig Kruse

For yderligere info:

Helena Leticia Strandberg Mogensen, 5069 0916
e-mail: afw.cph@gmail.com
Programansvarlig Tuborgfondet Mikkel Sander, e-mail: mks@tuborgfondet.dk

 

ArrowDu kan finde program og programbeskrivelse her