For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Unge medarbejdere trænes i at sikre bæredygtige virksomheder indefra

UN Global Compact og Tuborgfondet styrker unge talenter i erhvervslivet i at udvikle nye bæredygtige strategier og forretningsmodeller. Indsatsen, der hedder Making Global Goals Local Business, tager udgangspunkt i Verdensmålene og giver deltagerne kompetencer og muligheder for konkret at bidrage til erhvervslivets positive udvikling.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeEntreprenørskab – rum for grønne idéer
OrganisationUN Global Compact
År2020
RegionNew York City, New York 10017, USA
3.000.000MODTAGET BELØB — DKKprojektstoette

480 unge talenter fra ti lande og i alt 130 virksomheder har det sidste år været en del af et program, hvor de har udfordret eksisterende praksis ogudtænkt nye løsninger, hvor bæredygtighed er et et nøgleord. Fra Danmark har virksomheder som DFDS og TDC deltaget.

Erhvervslivet spiller en afgørende rolle i at sikre, at verden udvikler sig i en mere bæredygtig retning. De ambitiøse verdensmål, som verdens ledere vedtog i 2015, bliver kun til virkelighed, hvis etablerede virksomheder, start-ups og iværksættere alle udvikler nye løsninger, strategier og forretningsmodeller.

Formålet med UN Global Compact er at mobilisere virksomheder i hele verden for en mere bæredygtig fremtid, og Tuborgfondet støtter derfor organisationen i deres arbejde for at styrke engagementet i Verdensmålene blandt erhvervslivets unge.

Sekretariatschef Peter Giacomello er glad og stolt over samarbejdet med UN Global Compact.
“Vi har brug for nye idéer og perspektiver til at skabe et bæredygtigt samfund og erhvervsliv. Her spiller unge en afgørende rolle, fordi det er de nye generationer, der sammen skal sikre samfundets udvikling,” siger han.

Vi har brug for nye idéer og perspektiver til at skabe et bæredygtigt samfund og erhvervsliv.

Peter Giacomello Sekretariatschef - Tuborgfondet

Støtten fra Tuborgfondet går til at udvikle et program og en kampagne:

Young SDG Innovators Programme, der fokuserer på at samle unge talenter under 35 år, der arbejder med strategi, innovation og forretningsudvikling i Global Compact virksomheder, og tilbyde dem et særligt forløb. Gennem sparring og feedback fra eksperter og undervisere på førende universiteter får unge talenter hjælp til at udvikle konkrete initiativer målrettet deres egen virksomhed og dens forretningsmodel.

SDG Youth Pioneers er en global kampagne målrettet unge medarbejdere i Global Compact virksomheder, som allerede bidrager til Verdensmålene i deres arbejde, og som har gjort en ekstraordinær indsats. Kampagnens formål er at fremhæve de gode eksempler som ambassadører og dermed inspirere andre i deres arbejde med Verdensmålene.

De to programmer startede i Danmark i 2019 og bliver i løbet af de næste år udbredt til mindst ti andre lande i Europa, Asien, Afrika og Amerika.

 

Om UN Global Compact
– UN Global Compact blev etableret i år 2000 og er et initiativ under ledelse af FN’s Generalsekretær.
– Formålet med organisationen er at mobilisere virksomheder i hele verden for en mere bæredygtig fremtid.
– UN Global Compact er verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar med knap 13.000 medlemsvirksomheder og -organisationer fra mere end 160 forskellige lande.
– Den lokale afdeling, Global Compact Network Denmark, blev etableret i 2017 og er et af de i alt 70 lokale netværk, som findes i lande over hele verden.
– Over 300 medlemsvirksomheder og -organisationer er i dag tilknyttet det danske netværk.

Samarbejdet mellem UN Global Compact og Tuborgfondet varer tre år og blev lanceret den 1. februar 2019 ved en konference i FN Byen i København målrettet unge, der arbejder med strategi, innovation, iværksætteri og nye virksomhedsformer, og unge studerende med interesse i dette arbejde.

Tuborgfondet støtter indsatsen med ca. 2 mio. kr. årligt.

 

ArrowVerdensmålsakademiet