For ansøgere
Ta´OrdetDrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

FN’s verdensmål af unge for unge

Frivillige unge i Operation Dagsværk står bag en oplysningskampagne, der skal forklare andre unge, hvad FN’s 17 verdensmål går ud på.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeEntreprenørskab – rum for grønne idéer
OrganisationOperations Dagsværk
År2017
RegionStudiestræde 34, København K, Danmark
99.500MODTAGET BELØB — DKK

En ny tilgang
Kampagnen om de 17 verdensmål er målrettet unge i aldersgruppen 15-20 år, og den bliver udviklet og produceret af 19-22-årige frivillige fra Operation Dagsværk – OD. Samtidig drejer en stor del af OD’s generelle arbejde sig om at mobilisere og opfordre unge til aktivt at tage del i deres samfund og verdenen som helhed.

Budskabet i FN’s 17 verdensmål er at alle – på individniveau og i fællesskab – skal tage del i at fuldføre målene. I kampagne vil OD opfordre til, at unge selv tager stilling til hvilke verdensmål, der er vigtige for dem, så de kan tage aktivt medansvar i realiseringen af målene på deres egne og verdens vegne.

OD vil nå den unge målgruppe ved at formidle verdensmålene humoristisk og kreativt. Herunder med referencer til datingappen Tinder. På Folkemødet, Roskilde og Ungdommens Folkemøde vil de gå i dialog med de unge gennem tatoveringer, quizzer, og lykkehjul.

Handling kræver oplysning
OD er Danmarks globale elevbevægelse, der i godt 30 år har produceret oplysningskampagner til ungdomsuddannelserne. Hvert år modtager omkring 60.000 elever på ungdomsuddannelserne kampagnematerialet, samt deltager i oplæg og workshops om årets OD-projekt, produceret og faciliteret af unge frivillige.

Med verdensmålskampagnen vil OD skabe bevidsthed og engagement omkring de 17 verdensmål. Kampagnens grundsten bygger på foreningens erfaring med, at den unge målgruppe tager bedst i mod materiale, der er udviklet af andre unge. Med tanke herpå, vil OD i øjenhøjde med sin unge målgruppe skabe forståelse for, at vi i fællesskab må løfte disse verdensmål som en plan for vores fremtid – ung som gammel.

ArrowUngdomsbureauet