MYOB-modellen bygger på, at drengene skal starte egen virksomhed, producere produkter for herefter at markedsføre og sælge det. Projektet styrker drengenes faglige kompetencer og deres evne til at skabe sociale relationer og tage ansvar. Samtidig betyder forløbet, at drengene etablerer et netværk i erhvervslivet, hvilket på sigt øger deres muligheder for at komme i arbejde.
En vej ind
Tuborgfondet arbejder for, at flere unge får en relevant tilknytning til arbejdsmarkedet og det samfund, de er en del af. Derfor støtter vi udviklingen af nye metoder, der kan skabe jobmuligheder til de unge og inklusion på arbejdsmarkedet.
Mind Your Own Business er taget på felttur til Grønland for at undersøge mulighederne for, at deres iværksætteriprogram på sigt kan skabe værdi for unge, grønlandske drenge. Tuborgfondet samarbejder med organisationen om denne vidensindsamling.
Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg på sitet og indsamle statistik. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies her.