For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Åbent Hus online den 28. maj: Nyt kompetenceforløb for unge projektledere

22.05.2024

Nyhed

Tuborgfondet, Mobilize Strategy Consulting og SUS – Socialt Udviklingscenter er gået sammen om at give unge projektledere i civilsamfundet redskaber og netværk til at stå stærkere i en kompleks hverdag.

Stå stærkere i en kompleks hverdag

For unge projektledere, der er støttet af Tuborgfondet

Kom til Åbent Hus online

Kom til online-møde om det nye forløb

Fra august 2024 kan du deltage i et nyt udviklings- og kompetenceforløb, som er målrettet unge projektledere fra foreninger og organisationer, som har fået støtte fra Tuborgfondet eller er i dialog om støtte.

Måske kommer du fra en organisation inden for rytmisk musik, en frivillig-forening, en NGO, et initiativ på uddannelsesområdet eller lign. Det koster ikke noget at deltage – udover din tid og dit engagement. Hør mere til Åbent Hus online den 28. maj fra klokken 15-16 – tilmeld dig her

Hverdagens prioriteringer

Maya Filskov har planer om at søge ind på forløbet. Hun er sekretariatsleder i NAU – Netværket Af Ungeråd, har læst socialvidenskab og psykologi og har tidligere arbejdet med politisk betjening og medlemsaktiviteter i en fagforening:

”Jeg oplever, at der er mange, som hiver i mig og de to andre i sekretariatet. Mange vil have en bid af vores unge, og den viden og det initiativ, de repræsenterer, kan man sige. Det er som udgangspunkt virkelig fint og privilegeret, fordi det viser, at folk er interesserede i det, vi laver. Men jeg kunne godt bruge hjælp til at prioritere min tid. Hvor skal jeg lægge min energi? Jeg kan f.eks. få en henvendelse om et nyt spændende samarbejde, og det kan være fristende at springe på med det samme – men så sker det på bekostning af andre opgaver. Skal jeg dyrke nye muligheder eller gå all-in på kerneopgaven? Dén prioritering kan være svær i hverdagen,” siger Maya og fortsætter:

”Jeg drømmer om at blive bedre til at navigere strategisk, så jeg får mest muligt ud af min tid. Jeg vil gerne have flere styringsværktøjer, som kan hjælpe mig med at prioritere i hverdagen. Faktisk vil jeg også gerne blive bedre til at sige nej”.

 

For unge projektledere med lidt eller meget erfaring

Forløbet er bl.a. designet ud fra workshops og samtaler, hvor unge har delt erfaringer og ønsker til videreudvikling af faglige kompetencer og personligt lederskab. Det er både for nye projektledere og dem med mere erfaring:

”Vi vil hjælpe unge med at skabe den forandring, de brænder for. Blandt andet ved at tænke skalering, forankring og videreudvikling ind i projektet på et tidligt tidspunkt,” siger Mathias Hulgård Kristiansen fra SUS, som er med til at udvikle forløbet:

”Hvad er det for en organisation og forandringsdagsorden, du kommer ud af? Hvordan kan du arbejde med målsætning og innovation på nye måder? Vi vil træne evnen til at se de faser, som kan være svære at få øje på, når du sidder midt i et projekt,” siger Mathias. Han glæder sig til at skabe et netværk af engagerede forandringsagenter, som kan lære af hinanden – med fuldt strategisk fokus.

Tilmeld dig udviklings- og kompetenceforløbet inden den 22. juni – du kan læse mere om indhold og opbygning her

Tilmeld dig Tuborgfondets nyhedsbrev og hold dig opdateret på jobmuligheder, puljer og meget mere