For ansøgere
Ta´OrdetDrømmekoncerterDrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

45 lyspunkter midt i en krisetid

Tuborgfondet har de seneste uger uddelt ca. 4,5 mio. kr. til 45 organisationer, der er i fuld gang med at sikre, at civilsamfundets fællesskaber fortsætter i nye former, mens Danmark er lukket ned.

08.04.2020

45 lyspunkter midt i en krisetid

Nyhed

Foreningsnavn

Corona-krisen

Forenings hjemmeside

Sted

Ny Kongensgade 20, 1557 København, Danmark

Hvad gør man, når man pludselig ikke kan mødes og spille rollespil, lave bål og snobrød til spejder eller få hjælp til sine lektier i den lokale lektiecafé? Svaret har for mange været at mødes online på alle mulige måder.

Siden den 19. marts har Tuborgfondet dagligt behandlet ansøgninger og uddelt ca. 4,5 mio kr. til at styrke unges fællesskaber under corona-krisen.

Nedenfor kan du læse om de mange gode initiativer.  Måske kan du finde inspiration til også selv at rykke online eller finde et nyt fællesskab at blive en del af.

DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom) har fået 377.019 kr. fra akutpuljen til at digitalisere en lang række af deres aktiviteter. Det er fx online social samling, lektiecaféer og en målrettet oplysningsindsats om regeringens og myndighedernes tiltag og håndtering af krisen.

URK (Ungdommens Røde Kors) har modtaget 500.000 kr. til #CoronaVenner, som skal sikre, at URK’s 5000 frivillige landet over har digitale redskaber og ideer til at holde fast i de 15.000 børn og unge, som plejer at komme i klubber, lektiecafeer og andre tilbud. Det er fx hospitalscafeer, hvor indlagte børn og unge har brug for fællesskaber, og URK’s samtaletilbud ”Ung Online”, hvor 70 frivillige hver dag taler med udsatte unge, hvilket der lige nu er øget efterspørgsel på pga. den frygt og angst, mange oplever.

Foreningen Be Free har fået en bevilling på 105.000 kr. til at uddele mad i weekenderne til de mange unge, der i forvejen har svært ved at få pengene til at slå til. I disse uger har endnu flere brug for et gratis måltid mad, da det ikke er muligt at besøge venner og få lidt at spise. Foreningen Be Free har derfor lånt det gamle serveringshus på Lygten v. Nørrebro st., som de har sat i stand, og hvorfra de tilbyder gratis frokost til unge de næste weekender. Derudover sørger de også for at dele mad ud til dem, der er isoleret hjemme og ikke har mulighed for selv at hente maden.

Selvom COVID-19 betyder, at vi ikke kan mødes, så kæmper Den Grønne Studenterbevægelse videre i deres klimakamp. Med 39.629 kr. fra Tuborgfondets akutpulje er de daglige møder i netværket af unge frivillige blevet digitale.

Når skoven lukker for fællesskaber, går orkerne på nettet
Den frivillige forening Rollespilsfabrikken er i disse dage i fuld gang med at udvikle et online univers, så foreningens 800 medlemmer, heraf 100 ungeledere, kan fastholde de fællesskaber, som hver weekend plejer at slås med orker i skovene. Med støtte fra Tuborgfondets akutpulje skal projektet ”Fra Elverprinser til Entreprenører” ikke bare flytte orkerne til internettet, men skabe et underholdende træningsforløb i entreprenørskab, hvor børn og unge prøver at drive en virksomhed – forklædt som fantasy-rollespil. Det har de fået 48.750 kr. til.

DemokraTour udgiver beretninger fra unge i Thy i en Corona-tid. Deltagerne svarer blandt andet på, hvordan deres fællesskab ser ud netop nu. De har fået 100.000 kr. og vil skabe et virtuelt fællesskab og en fælles collage, som bliver til en udstilling efterfølgende.

Foreningen SEIN kan heller ikke mødes fysisk. Derfor har de planlagt en lang række anderledes og kreative aktiviteter i april og frem: Liveinterview på instagram, en digital hviskeleg samt online fredagscafeer. De sender smittefri lydpostkort til deres bedsteforældre og indtaler telefonsvarebeskeder til deres gamle hverdag og arrangerer gåture alene-i fællesskab. Senere vil unge kunne opleve alt det indhold, der skabes under Coronakrisen i deres webmagasin, 140.316 kr.

Girltalk.dk og det store frivillige korps af unge, som driver GirlTalk har fået 100.000 kr. fra akutpuljen til at opbygge ‘Pigetanker’, hvor unge piger kan lufte deres tanker, blive en del af et fællesskab, snakke om følelser og give hinanden råd.

Unge i udsatte boligområder i Slagelse føler sig fanget i en usikker tid, og rastløsheden rammer sammen med utålmodighed og angst for, hvad fremtiden bringer. For at styrke deres mentale sundhed og positive fællesskaber, har Mina Group og deres netværk af 70 unge frivillige startet CoronaBanko, hvor tallene er skiftet ud med sjove aktiviteter, der skaber sammenhold og et netværk af unge – på trods af afstand, 26.000 kr.

Cityspejderne Odense sammensætter hjemmekit til spejderne i Corona tiderne,  10.000 kr.

KBH AskovFonden omsætter deres fysiske aktiviteter for unge til digitale under Corona-krisen, 50.000 kr.

Møllegades Børne og Ungdomsforening har fået en bevilling til at købe kameraudstyr til at lave live streaming, 38.660 kr.

DUI-LEG og VIRKE i Ølstykke står for online undervisning i Youtube kanaler, 12.000 kr.

uKirke har fået en bevilling til udstyr til livestreaming af deres aktiviteter, 18.000 kr.

Red Barnet Ungdom migrerer deres normale aktiviteter til digitale frivilligfællesskaber, 407.200 kr.

UFL Unge for ligeværd organiserer KLUB-aktiviteter for sårbare unge i Corona krisen, 25.820 kr.

Sammen Gror Vi sender minidrivhuse til udsatte unge og mødes online for at plante og vande. 11.000 kr.

Ventilen Danmark har igangsat en kampagnen for at række ud til ensomme unge, 30.000 kr.

Sind Ungdom etablerer online klubfællesskaber, 21.500 kr.

Indvandrer Kvindecenter har modtaget støtte til udstyr til deres online platform og telefonisk rådgivning, 70.000 kr.

Det Sociale Netværk – headspace kører kampagnen #MinIsolationsfortælling på Facebook og Instagram, 100.000 kr.

Turning Tables tilbyder online workshops omkring film, musik og foto samt en fysisk event efter krisen. Målgruppen er unge i almene boligområder, 199.000 kr.

HUSRUM udvikler et digitalt tilbud til unge ensomme, 89.900 kr.

Future Female Sounds afholder online dj-workshops, 48.500 kr.

Frivilligcenter Tønder arrangerer fællesspisning hver for sig for unge, 19.200 kr.

Støvring eSport har fået støtte til udstyr til at skabe en digital platform for lokale unge, 14.426 kr.

Peder Bodil Spejderne uddeler sangbøger og snacks og holder fællesbål online,1.900 kr.

Den boligsociale fond laver digitale fællesskaber for sårbare unge, 85.000 kr.

Kronjyllands e-sport har fået udstyr til at lave digital undervisning, 56.204 kr.

Fællesskaberne ved Kraftwerket Ungdomskulturhus har fået udstyr til at skabe online fællesskaber og guider blandt andet til at lave mad og spise sammen – hver for sig, 10.000 kr.

DDS Solvang Gruppe får udstyr til at lave film til unge spejdere, 15.988 kr.

Modstrøm organiserer FGU-elever og under Corona-krisen har de rykket deres aktiviteter til sociale medier, hvor de har dagligt tjekker ind i deres fællesskaber. Derudover holder de events og skaber fortællinger sammen, 200.000 kr.

De grønne pigespejdere uddanner unge spejderledere til at varetage online spejderaktiviteter og udvikler digital platform, 205.000 kr.

Iværksætter Lolland har fået støtte til at etablere klogereendcorona.dk 51.684 kr.

Foreningen Ørkenfortet har fået udstyr til at lave live streaming, 12.000 kr.

Læseforeningen etablerer flere online læsegrupper, 80.300 kr.

Angstforeningen udvider deres åbningstimer under Corona-krisen, 28.375 kr.

Ungdomsøen skaber møder på tværs og styrker fællesskabsfølelsen blandt unge, som føler sig særligt berørt af Corona, 215.829 kr.

IMCC er en studenterorganisation som har modtaget støtte til at opbygge deres frivilligfællesskab, opkvalificere deres frivillige til virtuelle aktiviteter og Ung-Ung formidling af sundhedsfagligt materiale om Corona, 198.500 kr.

KFUM spejderne, udfordrer alle unge til at tage imod udfordringer i naturen. Følg med på Ta’ UDfordringen, 152.500 kr.

Rapolitics har startet en online læringsplatform, der kombinerer tutorials, interaktiv podcast, online sociale events og undervisning inden for hiphop-udtryksformerne, rap, graffiti, dj’ing/scratching og dans, 236.000 kr.

Matematikcenter kr. 151.000,00

GAME modtager 49.000 kr. til at uddanne 50 playmakere fra hele Danmark i, hvordan de kan være med til at begrænse Covid-19-smitte.

Frontløberne afvikler en todages online festival d. 1.-2. maj med forskelligt kunstnerisk og kulturelt indhold f.eks. digtoplæsning, koncerter, sanketur, fællesspisning, fællessang, livepodcast om ensomhed m.m. Det har de fået 59.000 kr. til.

DUI Leg & Virke #blivhjemme aktiviteter for unge mellem 15-30 år, 30.000 kr.

Akutpuljen er nu lukket for ansøgninger, men vores almindelige ansøgningssystem er åbent for ansøgninger. Vi behandler løbende, så hvis du også sidder med en god idé til at styrke unges fællesskaber, så send en ansøgning afsted.