Sidste Mole: Når læring starter med aflæring

Siden april har foreningen Sidste Mole pustet liv i en 250 kvadratmeter stor hangar i Sydhavnen – På kort tid er stedet vokset til en forening med over 700 medlemmer og et kulturelt tilhørssted, der har dannet ramme om alt fra støttefester og udstillinger til workshops, koncerter og snart også projektet ‘Sidste Skole’, som har fået støtte af Drømmepuljen. Vi har talt med den 27-årige medstifter Oskar Hansen om visionen bag og det næste skridt for fællesskabet.

Hvad er visionen bag ’Sidste Skole’?

”Formålet med ‘Sidste Skole’ er at arbejde med idéen om aflæring,” fortæller Oskar. Han uddyber ”Vi vil gentænke vores tilgang til emner som kønsnormer, natursyn, ressourceforbrug og inklusion. Sammen undersøger vi de mønstre og vaner, der ikke stemmer overens med en harmonisk fremtid og en planet i balance. Vi ønsker at skabe et læringsrum, hvor der er plads til alle. Et fællesskab, hvor vi sammen kan udforske, hvad det vil sige at aflære.

”Tager man det op på den store klinge, handler det om at skabe et sympatisk råb; en slags modsvar til den traditionelle skole, hvor pensum og læring i høj grad er styret af politiske dagsordener. Det er vigtigt, at der findes steder, hvor man tydeligt kan mærke, at de grundlæggende humanistiske værdier får lov at fylde uden skjulte dagsordener,” fortæller Oskar.

Han uddyber: ”Som mennesker gør vi mange gode ting, men vi må også erkende, at vi gør meget forkert. Og det er dét, vi skal aflære. Det er visionen med ‘Sidste Skole’: at forholde sig kritisk til den måde, vi som mennesker bruger og er i verden på.”

 

Hvordan kommer det til at fungere i praksis?

”Vi inviterer med et open call til en workshop, hvor vi øver os i at tænke både konceptuelt og praktisk over, hvordan man bygger et rum. Vi synes, det er en sjov måde at forene teori og praksis på, og det er i virkeligheden essensen af vores projekt. Viden er ikke noget, man kun kan tilegne sig gennem bøger. Vi vil gerne udforske en mere udvidet forståelse af vidensproduktion, som noget, der ikke kun sker gennem hovedet, men også gennem hænderne og kroppen.”

Projektet ’Sidste Skole’ vil fra slutningen af november begynde at tilbyde ugentlig undervisning for 20-30 unge ad gangen, i alderen 16 – 30 år.

”Vi vil invitere folk ind der, på forskelligvis, kan være med til at skabe en samtale om, hvordan vi kan leve på en mere bæredygtig måde.” uddyber Oskar. ”Vi har endnu ikke helt fastlagt, hvem der skal komme og tale, men vi vil invitere en håndfuld mennesker, som på hver deres måde har noget vigtigt på hjerte.” fortæller han.

Hvad er Sidste Mole for et fællesskab?

”I midten af januar overtog vi bygningen og holdt en stor arbejdsweekend. Der kom både venner og mennesker, vi slet ikke kendte, som hjalp med at bygge stedet op, fordi de syntes, projektet lød spændende og gerne ville give en hånd med. Det var ret rørende at opleve det fællesskab, der på en måde voksede ud af ingenting.”

I dag er foreningen Sidste Mole vokset til over 700 medlemmer.

”Vi har formået ikke bare at skabe et fysisk rum, men et sted, som de mennesker, der bruger Sidste Mole, føler et tilhørsforhold til – et sted, der er blevet en del af deres hverdag,” siger Oskar. ”Der er en særlig fornemmelse af, at stedet lever, både dag og nat, alle ugens dage. Det handler ikke kun om fester og farver i weekenden, men også om fordybelse og omhyggelighed i det daglige arbejde.”