For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Frivilligledelse – Viden, indsigt og inspiration

Tuborgfondet og Roskilde Festival samler torsdag den 12. oktober 2017 en lang række frivillige foreninger og organisationer til vidensalon om frivilligledelse. Her deler vi ny viden om ledelse af frivillige og introducerer praktiske værktøjer, som frivilligledere i resten af Foreningsdanmark kan blive inspireret af.

Dato

Tidspunkt

2017-10-12 17:00:00

Sted

Gamle Carlsberg Vej 15, Valby, Danmark

Civilsamfundets mange aktiviteter fra festivaler til mentorordninger over fodboldturneringer, lykkes år efter år takket været tusindvis af frivillige ildsjæle. Frivillige ledere lægger timer og energi i at udvikle nye fællesskaber og gøre en forskel. Men at lede og motivere frivillige kan være en krævende opgave.

Derfor er Tuborgfondet og Roskilde Festival med hjælp fra virksomheden Antropologerne gået sammen om at undersøge, hvordan forskellige ledelsesstile påvirker og fremelsker forskellige typer af frivillige? Hvad der driver frivillige? Hvordan frivillige ledere opdyrker motivationen blandt frivillige?

De indsigter vil vi gerne dele. Derfor har vi inviteret foreninger og organisationer til en salon, der byder på solid viden og en introduktion til tre praktiske værktøjer, som frivilligledere kan bruge – udviklet af frivillige til frivillige.

Derudover har vi inviteret Rie Frilund Skårhøj, sociolog, forfatter og stifter af ledfrivillige.dk, Silas Harrebye, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, og Michael Wulff, forfatter, medstifter af Medborgerne og chefkonsulent i Kirkens Korshær, til at fortælle om motivation og anerkendelse af frivillige, og hvordan man får flere med i fællesskabet.

Se hele programmet her.

Der er desværre et begrænset antal pladser til salonen. Derfor kræver det en invitation for at kunne deltage. Sidder du og tænker, at du burde være med på dagen, er du velkommen til at kontakte Pernille Christel Andersen – pca@jhline.dk