For ansøgere
Lyn-valgpulje: Flere unge stemmer til FolketingsvalgetDrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet har givet støtte til 54 projekter, der mobiliserer unge op til Folketingsvalget

19.03.2026

Nyhed

Demokrati

14 dage var Lyn-valgpuljen åben, og interessen var stor. 114 ansøgninger er behandlet løbende med en svartid på 48 timer i hverdagene. I alt har 54 projekter fået støtte med 2.078.542 kr. til aktiviteter, der skal engagere flere unge i valget i dagene frem mod 24. marts.

Indsatsområde

Demokrati

Læs mere om, hvordan I engagerer unge i valg

10 gode råd til at engagere unge i Folketingsvalget

Da valget blev udskrevet, åbnede Tuborgfondet en Lyn-valgpulje for at engagere flere unge i demokratiet netop dér, hvor det var allermest aktuelt. Puljen har haft fokus på aktiviteter, der kan nå unge mellem 16 og 30 år og invitere dem ind i den politiske samtale og helt ind i stemmeboksen.

”Det her viser, hvad der sker, når vi giver plads til at handle hurtigt. Da valget blev udskrevet, opstod der et momentum – og det har unge og organisationer virkelig grebet. Lyn-valgpuljen har gjort det muligt at omsætte idéer til handling, mens det er mest aktuelt,” siger Mathias Findalen, programansvarlig for demokrati i Tuborgfondet.

Da valget blev udskrevet, opstod der et momentum – og det har unge og organisationer virkelig grebet

Mathias FindalenProgramansvarlig Demokrati

10 gode råd til at engagere unge i valg

Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 støttede Tuborgfondet 39 organisationer, som på forskellige måder arbejdede med at engagere unge i valget. Vi har samlet deres erfaring og brugt det til at skrive 10 gode råd, som kan inspirere frem mod det kommende folketingsvalg.

Se de gode råd her

Den store interesse for puljen peger på et stærkt engagement blandt unge og organisationer, der vil være med til at styrke demokratiet. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor gennemsnitsalderen for folketingskandidater er 46,3 år. Der er med andre ord brug for unge stemmer og perspektiver i den demokratiske samtale.

Blandt de 54 projekter, der har fået støtte, er:

Østersø Sonics har fået 100.000 kr. til at engagere unge på Bornholm gennem en synlig og mobil indsats øen rundt, hvor musik, dialog og konkrete demokratiaktiviteter går hånd i hånd.

Blik- og Rør Ungdom har fået 55.000 kr. til at engagere lærlinge og unge faglærte – en gruppe, der ofte er underrepræsenteret i den demokratiske samtale – og øge deres valgdeltagelse.

Middelfart Ungdomsråd har fået knap 46.000 kr. til at styrke unges deltagelse lokalt med formater som valgguide, “Bål Talks” og fællesspisninger. Målet er at gøre politiske samtaler mere tilgængelige og det at stemme både sjovere og mere inkluderende.

RELATEREDE NYHEDER

11.12.2025Demokrati"Nu tror jeg på, at man med fortællingens kraft kan gøre en forskel"