For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Ung Agenda inviterer til udviklingsworkshop

Camp Ung Agenda skal for andet år i streg samle unge fra nær og fjern til Danmarks største demokratifestival. Igen i år kaster Folkemødet bolden op for at få nye input til, hvordan det kan gøres endnu federe. 

 

 

Dato

24-1-2023

Tidspunkt

15.00-18.00

Sted

Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10, 1715 København

Tilmeld dig her

Ung skriver årsager til, at man kan være forhindret i at deltage i Folkemødet

Læs mere om konceptetArrow Right

Fremtiden tilhører unge

Og derfor skal der flere unge stemmer på Folkemødet.

Unge skal være med til at sætte dagsordenen på Folkemødet. Derfor opfordrer vi til, at unge mellem 16 og 30 år søger Wildcards, som er gratis tider, der stilles til rådighed som en del af Tuborgfondets partnerskab med Folkemødets.

I den forbindelse inviterer Ung Agenda til workshop i Ungdommens Demokratihus den 24. januar klokken 15-18. 

På workshoppen kan du møde en masse andre unge og organisationer, der også har noget på hjertet. Sammen skal vi mappe de vigtigste problemstillinger og brainstorme på, hvordan vi får dem på Folkemødets dagsorden. Der bliver også mulighed for at lave konkrete aftaler om eventsamarbejder. Der vil være en masse seje folk, såsom Naima Yassin fra Saga, Rasmus Knudsen fra Høreforeningen og Mizz Privileze, der vil dele ud af deres erfaringer fra Folkemødet 2022.

Vi slutter af med hygge, snacks og mingling, hvor I vil få mulighed for at tale sammen og lave aftaler.

Du kan tilmelde dig workshoppen her.

Vi glæder os til at se jer og udvikle sammen med jer.

Program

15.00 | Velkomst og introduktion

Ved Signe Thydal, projektleder for Ung Agenda

15.15 | Summerunde

Vi lærer hinanden at kende og tager første spadestik til hvorfor vi er her, og hvorfor vi vil på Folkemødet

15.35 | Seje mennesker fortæller om en succesoplevelse, de har haft på Folkemødet 2022

16.00 | Mapping

Hvilke problematikker er vigtige og hvorfor?

Pause

16.35 | Brainstorm

Idéer til, hvordan man kan få problematikkerne på dagordenen

17.10 | Fortællinger fra unge der afholdt event på Folkemødet 2023

Tre personer, der havde event på Folkemødet 2022 deler ud af deres bedste tips og tricks og svarer på spørgsmål fra salen

17.40 | Opsamling

Hvilke idéer ønsker du at arbejde videre med og hvem vil du arbejde med?

18.00 | Afslutning med snacks og mingling

Valgfrit

 

Et samarbejde mellem Tuborgfondet og Folkemødet

Tuborgfondet og Folkemødet har indgået et partnerskab og vil over fem år engagere 18.000 unge i Folkemødet. Vi startede op i 2022 og er nu endnu mere klar til at tage afsted igen i sommeren 2023. Den fælles ambition er at sikre unges repræsentation og styrke unges stemme på Folkemødet. Vi kalder det Ung Agenda.

Tuborgfondet og Folkemødet vil engagere endnu flere unge i Folkemødet for at understøtte dialog på tværs af generationer. Det er ambitionen at sikre, at unges deltagelse bliver repræsentativ på Folkemødet. Kombinationen af en række forskellige indsatser skal inspirere til demokratisk engagement blandt unge og sikre, at unge selv kommer til orde på Folkemødet. Projektet skal bidrage til, at hver femte deltager på Folkemødet i 2026 vil være mellem 16-30 år.

RELATEREDE NYHEDER

01.06.2022EventEmma Holten på Folkemødet
ArrowTuborgfondet på Folkemødet 2022