For ansøgere
Ta´OrdetDrømmekoncerterDrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Ta’ Ordet: Ny pulje til unge, der vil sætte dagsorden

Ta’ Ordet er en pulje henvendt til ungeorganisationer, der vil lave aktiviteter på en af årets store festivaler eller events.

En paneldebat, workshop, kampagnemarch, debatter, flashmob, kunstinstallation, infobod, live podcast, bæredygtigt fashionshow eller noget helt andet? Vi synes, at det er unges tur til at stille sig op på ølkassen og Ta’ Ordet.

Med Tuborgfondets nye pulje Ta’ Ordet støtter vi nye aktiviteter, der styrker unges aktive deltagelse, stemme og synlighed ved større events. Denne pulje støtter ikke helt nye events. De 4 millioner kroner puljen udgør, er øremærket til aktiviteter inden for rammerne af allerede etablerede begivenheder som eksempelvis sommerens festivaler, folkemøder eller kulturbegivenheder. Aktiviteterne kan være rettet mod begivenhedernes øvrige deltagere, så alle får mulighed for at deltage.

Ta’ Ordet er åben for din idé nu, og den lukker, når de fire millioner kroner er delt ud. Vi behandler løbende ansøgninger, og giver jer et svar inden for en uge.

Bemærk: I Tuborgfondets udvælgelse vil vi nedprioritere ansøgninger til begivenheder, hvor fondet allerede er stærkt involveret f.eks. Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival.

AnsøgArrow Right

Hvilke aktiviteter kan vi søge til?

Der kan søges til aktiviteter, som ungeorganisationer eller -fællesskaber vil afvikle på et allerede eksisterende event. Aktiviteten skal henvende sig bredt til de øvrige deltagere på begivenheden. Inden I søger, skal I have en aftale med begivenheden om, at I kan få lov til at lave aktiviteter.  Aktiviteternes indhold skal falde inden for et af Tuborgfondets fire indsatsområder: arbejdsmarked, entreprenørskab, demokrati og kreative erhverv.

Formålet med aktiviteterne kan være at dele sine budskaber, gøre opmærksom på en sag, rekruttere nye frivillige/medlemmer, afprøve nye koncepter for kommunikation, få en særlig målgruppe i tale, dele viden inden for et fagområde eller noget helt syvende.

Aktiviteter kan f.eks. være:

  • Pop-up værksteder, installationer, udstilling og andre fysiske aktiviteter på festivaler
  • Debatter og talks evt. med egen scene
  • Workshops, kampagner og happenings

Puljen støtter ikke organisationers almindelige deltagelse til f.eks. et folkemøde, en kongres eller lignende. I skal lave aktiviteter rettet mod begivenhedens øvrige deltagere.

Puljen støtter kun nye tiltag og dermed ikke aktiviteter, som organisation i forvejen plejer at lave på begivenheden. Der skal altså være tale om helt nye idéer og projekter eller begivenheder, I ikke har deltaget på før.

FAQ

Hvem kan søge?

Puljen er tiltænkt ungefællesskaber og organisationer, der har unge som målgruppe og som og arbejder for et formål inden for Tuborgfondets fire indsatsområder. Det er ungeorganisationerne, der ansøger med en idé til en aktivitet., der kan ansøge puljen. Ikke den begivenhed, festival el. lignende, hvor aktiviteten skal afvikles.

I får brug for et CVR-nummer.

Hvis jeres fællesskab ikke har et CVR-nummer, kan I læse her, hvordan I får fat i et. Alternativt kan I søge sammen med nogen, der allerede har et CVR-nummer. Det kan for eksempel være et uddannelsessted eller kommunen. Skriv til os på info@tuborgfondet.dk, hvis I ikke har et CVR-nummer og heller ikke kan søge sammen med nogen, der har.

Hvorfor skal vi være et fællesskab?

Tuborgfondet støtter ikke enkeltpersoner, men fællesskaber, hvor unge går sammen om at realisere en drøm eller en idé. Det gør vi, fordi det er sammen med andre, at følelsen af at være en del af noget større slår rod, og lysten og muligheden for at gøre en forskel vokser.

Er der noget I ikke giver støtte til?

Puljen støtter kun aktiviteten, ikke begivenhedernes evt. omkostninger ved organisationens aktiviteter på begivenheden. Dermed kan der ikke ansøges om udgifter til eksempelvis pladsleje, deltagerfee, koordinatorløn (hos begivenheden), leje af begivenhedens eget udstyr, rådgivning/assistance eller lign.

Tuborgfondet støtter ikke enkeltpersoner, og der er en række formål og typer af indsatser, som vi ikke støtter. Læs mere om, hvad vi ikke støtter.

Hvordan søger vi?

Se videoguiden til hvordan I søger støtte hos Tuborgfondet:

 

Hvilken type events/begivenheder kan det være?

Det kan være festivaler inden for f.eks. musik, mad, film eller mode, folkemøder i hele landet, lokale og nationale kulturbegivenheder, kulturnætter, festuger, store faglige kongresser og messer – alle steder hvor mange deltagere samles om et givent emne. I kan ikke søge til begivenheder I selv arrangerer. I Tuborgfondets udvælgelse vil vi nedprioritere ansøgninger til begivenheder, hvor fondet allerede er stærkt involveret f.eks. Folkemødet i Allinge og Roskilde Festival.

Er der noget, begivenheden skal leve op til?

Begivenheden skal give adgang til det nødvendige antal personer fra ansøgerorganisationen uden beregning og stille samme vilkår til rådighed for disse, som for begivenhedens egne medarbejdere og frivillige, f.eks. når det gælder overnatning, forplejning og andre goder.

Hvis ansøger har udgifter som opkræves af begivenheden, må disse kun faktureres af begivenheden til kostpris, og der skal vedlægges faktura fra ekstern tredjepart som dokumentation. Dette kan eksempelvis være strømforbrug eller leje af teknisk udstyr. Puljen kan ikke støtte løn eller honorarer hos begivenheden.

Hvornår får vi svar?

Når ansøgningen er sendt, får I svar inden for én uge.

Hvor mange penge kan vi søge?

Gennemsnitsbevilling ligger mellem 50.000 og 75.000 kr. Der kan søges op til 200.000 kr. pr. projekt til helt særlige markante projekter, som vil give stor synlighed og en stærkt talerør/platform for ungeorganisationen. Puljen er på i alt fire millioner kroner.

Programansvarlig

Hvis du har spørgsmål, kan du tage fat i i Tuborgfondets sektetariat.

Mikkel Sander
Programansvarlig for Entreprenørskab og Kreative Erhverv

mks@tuborgfondet.dk

ArrowVi satser på