Projekter Nyheder Musikhjælp Verdensmål Bliv Klogere Det støtter vi Om Tuborgfondet Spørg os Kontakt Søg støtte Forside Søg Strategi Transparens Cookies Databeskyttelsespolitik Projekt Update Tourbusserne Mangfoldighed Den Gode Lyd

WeAct kæmper for mangfoldige ungefællesskaber

Den multikulturelle forening WeAct arbejder for at skabe nye fællesskaber på tværs af etnicitet, kultur og religion. Det gør de blandt andet gennem konferencen ’Spred ordet!'. Målet er at styrke alle minoritetsunges rolle i civilsamfundet og skabe mere tolerance og inklusion i samfundet.

”Dialog er vejen frem”.

Sådan lyder det fra Marek Azoulay, der er 23 år og frivillig i foreningen WeAct. Sammen med andre frivillige i foreningen arbejder de for at skabe nye fællesskaber for unge på tværs af forskelligheder.

Spred ordet om tolerance
Det er blandt andet gennem konferencen ’Spred ordet!’, at WeAct samler unge på tværs af etniske, kulturelle, religiøse og politiske baggrunde. Her bliver der afholdt workshops og talks om, hvordan vi skaber et mere tolerant og inkluderende samfund.

”Det er en meget vigtig sag, som vi er nødt til at råbe højt om. Vi kan ikke bare læne os tilbage, vi bliver nødt til at tage del i en aktiv kamp for oplysning, nysgerrighed og fredelig sameksistens,” siger han.

Ud over den vigtige fælles agenda, holder Marek Azoulay også af at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til at få nye venskaber.

”Det er berigende at mødes med folk, der har forskellige baggrunde. Vi er som venner, når vi arbejder sammen og diskuterer, f.eks. madtraditioner, og hvordan man laver den bedste hummus. Vi er et fællesskab, der kan rykke grænserne for, hvad der kan opnås, så længe vi bare hjælper hinanden.”

”Vi er mange minoriteter i Danmark, og vi har alle forskellige udfordringer og forskelligt sprog. I WeAct tror vi på, at når vi samles så kan vi styrke vores fælles stemme og dermed forene vores budskaber og skabe positiv forandring sammen.”

Marek Azoulay
Frivillig
WeAct
WeAct - unge for fred og sameksistens
Åbne Fællesskaber
20.000
2200 København N
Danmark
55.6928897
12.547805
4 December 2019
Ny Kongensgade 20, st. tv.
1557 København V.
Tlf: +45 3343 5360 - CVR 60223513
TUBORGFONDET
Databeskyttelsespolitik
Cookie politik
https://www.instagram.com/tuborgfondet
https://www.twitter.com/tuborgfondet
https://www.facebook.com/tuborgfondet

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg på sitet og indsamle statistik. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies her.