Projekt Taghaver på taget af Statens Museum for Kunst kommer til at bestå af en installation, der forbinder den østlige og vestlige tagflade og skaber udkig over byen, biotophaver, bistader, møderum, restaurant og mere til.
Byens rum
Byens rum er det offentlige rum, og i byrummet kan vi være uformelt sammen. Det er her, vi oplever hinanden, og det er her, vi skaber fælles oplevelser sammen. SMKs nye tagvision skal give os adgang til et nyt rum i byen i form af den københavnske skyline af tårne og parker, der fortæller om byens historie, kultur og natur.
Kunstens rum
Kunst handler ofte om udsigter. Om at stå et sted og kigge på verden i et rum af socialitet og kultur. Taget på museet kommer til at ligge i forlængelse af det, der sker på museet. Som en udvidelse af kunstoplevelsen og af det, der allerede tager sig ud i de mange værker.
Unge frivillige
Også de frivillige er en stor del af SMK, der særligt engagerer frivillige i forbindelse med sit arbejde med unge i ULK, Unges Laboratorier, der er SMKs sociale og kreative community for unge.
Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg på sitet og indsamle statistik. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies her.