For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Fantastiske Fællesskaber – giv din stemme

23.10.2018

Nyhed

På Frivillig Fredag i september blev vinderne af Fantastiske Fællesskaber i TV2s otte regioner fundet og hyldet, og det udløste alt fra glædestårer til jubeludbrud blandt vinderne. På landsplan har flere tusinde stemt på alle de indstillede fællesskaber. Den 3. nov. bliver otte regionale vindere til én vinder af landsfinalen. Titlen, æren og præmien på 100.000 kr. er på spil.

Foreningsnavn

Fantastiske Fællesskaber

Forenings hjemmeside

Ud over at være en konkurrence, som hylder de enkelte vindere, er konkurrencen også med til at sætte spot på mangfoldigheden af fællesskaber, der findes i hele Danmark. De mere end 1000 indstillede fællesskaber tæller alt fra ungeråd og musikfællesskaber til løbeklubber. Forskellige fællesskaber som alle har til fælles, at de er fyldt med ildsjæle, som gør en forskel for lokalsamfundet og andre mennesker.

”Fællesskaber kan gøre en forskel på rigtig mange måder. Det gør selvfølgelig en forskel for den enkelte, men allervigtigst kan man i fællesskaberne gøre en forskel for andre, siger direktør i Tuborgfondet Anne-Marie Skov og fortsætter:

”Hvis vi har helikopterperspektivet på, så er det også en måde at støtte vores demokrati på. Det er her, man lærer at være sammen med andre og gøre en forskel på mange måder. Det kan være alt fra et idrætsfællesskab til et lokalt fællesskab, der arbejder for at sikre, at der sker noget i lokalområdet – noget for børn og unge og på tværs af generationer. Fællesskaber er en kraft i vores samfund, som vi skal gøre meget for at passe på – og derfor skal vi også hylde dem.”

Mødet med andre gør en forskel
En af de otte regionale vindere er Forlev Spejdercenter ved Skanderborg, hvor spejdere siden 1968 bl.a. har engageret børn og unge i aktiviteter i skoleferierne. I centeret er der plads til alle, og det er netop det at møde mennesker, som man ellers ikke ville have mødt, der, ifølge en af centerets unge spejdere, er essensen af at være med.

”Oftest sker der det i mødet med de andre mennesker, at man finder ud af nogle ting, som man også er god til, eller at der er andre måder at gøre tingene på. Og det rykker en, fordi man måske kommer lidt tættere på der, hvor man gerne vil hen eller lærer noget om sig selv, som man ikke nødvendigvis lærer i sin hverdag,” fortæller en af spejderne fra Forlev Spejdercenter i videoen fra TV2 Østjylland. (VIDEO: Forlev Spejdercenter fortæller om deres særlige fællesskab)

Fællesskaber kan gøre en forskel på rigtig mange måder. Det gør selvfølgelig en forskel for den enkelte, men allervigtigst kan man i fællesskaberne gøre en forskel for andre

Anne-Marie SkovDirektør - Tuborgfondet

Alle kan være med
Ambitionen med Fantastiske Fællesskaber er også, at konkurrencen kommer til at smitte af på andre og give endnu flere lyst til at blive en del af fællesskabet.

”Med en konkurrence får vi sat ekstra lys på fællesskaberne og hvor meget det giver at være en del af et fællesskab og gøre en forskel for andre. Det kan måske være med til at engagere og inspirere dem, som ikke er en del af fællesskaberne til hverdag, til at få lyst til at være med,” siger Anne-Marie Skov

Årets fantastiske fællesskab
Den 3. nov. skal årets fantastiske fællesskab findes. Det bliver Kulturværftet i Helsingør, der danner ramme for selve finalen, hvor de otte regionale vindere dyster om titlen som Årets Fantastiske Fællesskab, æren samt præmien på 100.000 kr.

Finalen bliver sendt kl. 19.45 på alle TV2s regionale kanaler. Allerede nu kan du stemme og være med til at afgøre, hvem der bliver vinderen af Fantastiske Fællesskaber.

De otte regionale vindere
Aalborg Garden
Bagenkop – Altid i Bevægelse
Forlev Spejdercenter
Jels Vikingspil
Idestrup og Omegnes Lokalråd
IF Tune
Gospelkoret AmaZing
Mejrup – Det nære i det store

Mød de otte regionale fællesskaber her og giv din stemme

Alle videoer er produceret af Made by Us

ArrowNye Unge Fællesskaber