For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Ny uddelingsrekord i Tuborgfondet

13.01.2023

Nyhed

Hele 96.821.240,89 kr. har Tuborgfondet delt ud i 2022, og det er det største beløb nogensinde. Dertil kommer en ekstraordinær bevilling i samarbejde med Carlsbergfondet på 50.000.000 kr. til hjælpearbejdet i Ukraine.

Tuborgfondet styrker unges muligheder for at realisere deres drømme og idéer sammen med andre unge og få indflydelse på fremtidens bæredygtige samfund. For unges handlekraft er afgørende for, at vi som samfund og erhvervsliv bliver ved med at udvikle os. I år er der endnu flere som har fået glæde af de mange millioner. I alt er der uddelt 463 bevillinger, hvilket er markant flere end i 2021, hvor 278 modtog en bevilling fra Tuborgfondet.
”Det giver sig selv, at vi med flere penge kan gøre en større forskel for unge og dermed for samfundet og erhvervslivet. Derfor er det fantastisk, at vi igen i år slår fondets uddelingsrekord,” siger sekretariatschef Peter Giacomello.

 

Det giver sig selv, at vi med flere penge kan gøre en større forskel for unge og dermed for samfundet og erhvervslivet

Peter GiacomelloSekretariatschef

Hvad går pengene til?
Langt de fleste af pengene bliver uddelt som projektstøtte. Det er typisk større projekter af længere varighed og beløb, der varierer fra 100.000 kr. til flere millioner kr. I alt har 30 organisationer modtaget projektstøtte for godt 76 mio. kr. i 2022.

Øvrige midler går bl.a. til Tuborgfondets Drømmepulje, som er øremærket til unge mellem 16-30 år og der er åbent for ansøgninger året rundt og en hurtig svartid på en uge. Drømmepuljen støtter unge, der går sammen om at realisere deres drømme, idéer og handlekraft til gavn for andre unge og dermed resten samfundet. I at har 263 projekter opnået en bevilling fra Drømmepuljen i 2022.

I løbet af 2022 har Tuborgfondet også kørt fire andre puljer: Drømmekoncerter, Ta’ Ordet, Valgpuljen og Den Gode Lyd, hvor der til sammen er uddelt mere end 9 mio. kr. til 140 organisationer.

Særlig støtte til Ukraine
Som konsekvens af den forfærdelige situation i Ukraine valgte Carlsbergfondet og Tuborgfondet ekstraordinært at donere 50 millioner kroner til humanitære indsatser målrettet ofrene i Ukraine i marts 2022. Pengene blev givet gennem anerkendte, internationale nødhjælpsorganisationers danske afdelinger, herunder Dansk Røde Kors.

Tuborgfondet får sine midler fra Carlsbergfondet, som vi siden 1991 har været en del af, og uddelingsmidlerne kommer fra aktieafkastet fra Carlsberg A/S.

 

De fik projektstøtte i 2022

SheCanPlay

4.987.000 kr.

UNLEASH

3.000.000 kr.

Rapolitics Re:Act Human Rights Vol. 1

609.065 kr.

Netværket af Ungdomsråd

1.592.000 kr.

De Sceneste

1.760.000 kr.

Ungdommens Røde Kors

2.639.200 kr.

CBS Climate Club

1.671.853 kr.

Ungdomsøen - Gi' et år frivillige

3.961.325 kr.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

100.000 kr.

Folkemøde Møn

170.000 kr.

Klimabevægelsen

1.667.354 kr.

Sustainary

100.000 kr.

Røst

4.961.564 kr.

Maker

1.628.200 kr.

Nørrebrobyggerne

368.000 kr.

DEO Ung

2.942.360 kr.

Operation Dagsværk

1.265.133 kr.

CONCITO - Gro Selv

4.401.200 kr.

Copenhagen School of Entrepreneurship

1.015.227 kr.

Stålakademiet

2.100.000 kr.

Mino Danmark

1.609.660 kr.

Dansk Live - Tourbusserne

3.040.975 kr.

ReDI School of Digital Integration Aarhus

2.341.500 kr.

GAME Urban Music School

4.949.837 kr.

Danmarks Naturfredningsforening

4.869.000 kr.

Rapolitics Re:Act Human Rights Vol. 2

2.521.460 kr.

Erhvervskolernes ElevOrganisation

3909030 kr.

RELATEREDE NYHEDER

03.03.2022Nyhed75 mio. kr. til den humanitære indsats i Ukraine