For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet inviterer til Årsskrift Live den 8. februar 2024

I Tuborgfondet vil vi gerne samle og hylde alle jer, der i fællesskab arbejder for, at flere unge kan opfylde deres drømme om en håbefuld og bæredygtig fremtid.

 

Dato

08.02.2024

Tidspunkt

16:00 - 21:00

Sted

Store Vega

Vi inviterer til den årlige liveudgave af vores årsskrift torsdag den 8. februar 2024 kl. 16:00 – 21:00 (dørene åbner klokken 15). Vi lover, at det bliver både festligt, fagligt og med masser af tid til at tale sammen.

Det hele foregår i Store Vega, hvor vært, Anna Lin, vil tage os igennem en aften for alle sanser. Hvis du gerne vil med, kan du kontakte Kommunikationsansvarlig Stine Munk Rasmusen på sr@tuborgfondet.dk eller 20 92 27 30.

Program

15.00 | Dørene åbner
Kom i god tid, hvis du skal nå at hilse på nye eller kendte ansigter over en forfriskning i baren.

16.00 | Velkommen til Årsskrift 2023
Aftenens vært, Anna Lin, og Trine Nielsen, forperson i Tuborgfondets bestyrelse, byder velkommen og taler om, hvad 2023 har budt på i Tuborgfondet.

Vi synger aftenen i gang
Barbro åbner VEGA med sin egen sang og synger derefter for til fællessang med hele salen.

Musik i balance?
Vi hører ofte kun om succeserne. Men det at være musiker indebærer for mange også et stort arbejdspres. Lyt med, når vi sætter fokus på unge musikeres personlige fortællinger og taler om, hvordan man arbejder med at styrke mental trivsel i den danske musikbranche. Mathias Egholt fra Lips Glued og Kamilia Amélie fra MentalVoice deler deres perspektiver på, hvordan man finder balancen.

En opsang og hyldest til demokratiet I
Muhammad Jarkass fra Opråb giver os sin egen version af en opsang og en hyldest til vores demokrati.

Hvordan bryder vi glasloftet i kulturen?
Vi tager temperaturen på diversiteten i dansk kulturliv og diskuterer, hvorfor det stadig er så svært. Rosa Lois Balle Yahiya fra Another Life og Sofie Dyhr fra Næstved E-sport taler om, hvordan man konkret kan arbejde med at nedbryde de strukturer, der forhindrer minoriteter i at tage del i kulturlivet.

En opsang og hyldest til demokratiet II
Aftenens andet bud på en hyldest og opsang til demokratiet hører vi, når Anna Bjerre fra Den Grønne Ungdomsbevægelse holder tale.

PAUSE

17.40 | Fra klimabekymring til klimahandling
Nutidens unge er født ind i optimismens tid, men er vokset op og blevet unge i en tid med kriser. Mange unge er klimabekymrede og råber på større samfundsændringer nu. Men hvordan kan vi vende pessimisme til en drivkraft til positiv forandring? Christian Bennike fra Weekendavisen, Lea Wiggen Kramhøft fra Klimapsykologisk Ungdomsforening og Astrid Therese Blom-Hansen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse debatterer.

Mini-koncert med Afskum
Afskum udgav sit debutalbum, Afskum, i april 2023, som anmeldere har beskrevet som både humoristisk og smertefuldt. Vi skal op ad stolene og mærke musikken, når Afskum spiller VEGA op.

Begejstring som brændstof

Tuborgfondets hidtil største støtte til dato: et partnerskabsprojekt med Hotel- og Restaurantskolen. Målet er at udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren. Mød kok Emilie Qvist Kjærgaard, hør mere om projektet og få en smagsprøve på kokkelivet.

Uretfærdighed er whack!

Uretfærdighed er whack. Men hvordan whacker (danser) man lige imod uretfærdighed? Mød Marek Azoulay, som fortæller os om kampen for LGBTQ+-rettigheder med afsæt i sin egen historie – og i dansens historie.

19.00 | Middag og netværk

Vi spiser lækker vegansk mad fra Veatery, mens musikken spiller. Vi håber, du har lyst til at blive hængende og vise dine nye whacking-trin frem, indtil baren lukker kl. 21

Du kan møde:

Anna Lin

Aftenens vært

Trine Nielsen

Forperson, Tuborgfondet

Barbro

Musiker

Mathias Egholt

Lips Glued

Kamilia Amélie

MentalVoice

Muhammad Jarkass

Opråb

Rose Lois Balle Yahiya

Another Life

Sofie Dyhr

Næstved E-sport

Anna Bjerre

Den Grønne Ungdomsbevægelse

Christian Bennike

Weekendavisen

Lea Wiggen Kramhøft

Klimapsykologisk Ungdomsforening

Astrid Therese Blom-Hansen

Den Grønne Ungdomsbevægelse

Afskum

Musiker

Marek Azoulay

Aktivist og Danser

Jonas Johs.

Lyddesigner

Emilie Qvist Kjærgaard

Kok

Marek Azoulay

Marek Azoulay