Kodning og it i børnehøjde

”Det fedeste er, når vi får lov til at lave sådan noget her, eller når vi roder med robotter”, fortæller Filip, der snart er 13 år gammel, mens han peger på en blå 3D-figur på sin skærm. Han har selv designet og tegnet den. Rundt om Filips skærm har fire af gruppens drenge samlet sig for at se det færdige resultat. Begejstringen kan både ses og høres.

Brætspilsworkshoppen er efterårets projekt hos den frivillige teknikklub Coding Pirates i Ballerup, og det elementære er, at børnene er en del af hele processen fra spil- og regeludvikling til produktion. Da kodepiraterne mødtes i forrige uge, udviklede børnene regelsæt til de brætspil, de i grupper er i færd med at skabe. I dag skal de designe spillets brikker og figurer, så de kan printes på bibliotekets 3D-printere og indgå i det færdige brætspil. For 13-årige Filip er det især de mange elementer, der gør arbejdet spændende. ”Jeg synes, det er sjovt at lave et brætspil, fordi der er mange ting, der skal bestemmes og hænge sammen, og til sidst bliver det til et brætspil, som vi faktisk kan spille,” fortæller Filip uden at flytte blikket fra sin figur på skærmen. I hans gruppe har de netop indkaldt til møde for at tale om, hvordan de får inkluderet teknologi i deres brætspil – en af workshoppens teknologiske elementer. Arbejdsgrupperne er sammensat på tværs af aldre og kunnen, og der er derudover i hver arbejdsgruppe tilknyttet to-tre frivillige voksne, der kan hjælpe til.

Tiden går og rundt omkring ved bordene tager spilbrikkerne efterhånden form på skærmene. Tegnearbejdet foregår med kyndig hånd i 3D-tegneprogrammet 1.2.3.D.Design, der for udefrakommende ser noget avanceret ud.

I et andet rum sidder Carl på 12 år koncentreret ved sin orange computer. Han er ved at lægge sidste hånd på sin spillebrik – en bil, og forklarer, hvordan han har været nødt til at gentænke sit design af hjulene, så de kan dreje rundt, når 3D-printeren printer bilen. ”Så måtte jeg udhule kassevognen og så tegne hjulene på en aksel,” forklarer han, tilfreds med at have løst problemet. Nu er Carl færdig med sin egen spillebrik, så han vender sig mod sin sidemand med tilbuddet om hjælp. Hjælpen bliver glædeligt modtaget.

Hedvig er dagens hold af kodepiraters eneste pige. Hun er 10 år gammel og så småt ved at være færdig med sin spillebrik – en flyvemaskine. ”Faktisk begyndte jeg med denne her,” siger hun og peger på en tømmerflåde på sin skærm, hvor ikke kun en men hele fire 3D-figurer står frem. ”Men så besluttede jeg mig for at blive ved, tegnede tre mere, og nu har jeg valgt, at flyvemaskinen skal være min spillebrik, fordi den er mest mig,” forklarer Hedvig. En af de frivillige voksne er Hedvigs far Allan Ebdrup. Han fortæller, hvordan trygheden i teknologien tages med hjem, når eftermiddagen hos Coding Pirates er forbi. ”Hedvig laver eksempelvis tit lektier i et Google Docs-dokument, så kan vi skrive lidt sammen, og når hun får brug for det, bliver det lidt sjovere at få hjælp,” forklarer han. Hedvig er kodepirat på snart andet år, og det er tydeligt, at far og datter er fælles om teknologiinteressen, når de samles om kodning, 3D-design og meget mere. Pludselig rejser Hedvig sig op. ”Nu er jeg helt klar til at printe,” udbryder hun og sætter med hastige skridt kursen mod 3D-printeren, der kun lige overhalet af fadet med smurte rugbrødsmadder er centrum for meget opmærksomhed. Enkelte bliver lidt ivrige, da de hører, at det kan tage op til tolv timer at printe en figur.

Tilbage hos Filips gruppe, går snakken stadig om teknologien i deres brætspil. Gruppens to frivillige voksne fremlægger en løsningsmodel for drengene, og herefter diskuteres muligheder og begrænsninger. I fællesskab beslutter gruppen, at kan det lade sig gøre, skal dele af spillet foregå inde i en computer. Næste skridt bliver derfor at lave to arbejdsgrupper, hvoraf den ene arbejder med teknologien og den anden stiller helt skarpt på spillets regler, nu hvor computeren skal være med. Tændte kaster drengene sig over de nye opgaver.

Brætspilsworkshoppen kulminerer i november, når alle – børn som voksne mødes og sammen spiller de færdige brætspil.

Fotograf: Lærke Posselt

Vi laver en 3D-vulkan med vippende trin, som man kan falde ned ad. Faktisk gælder det i vores spil om at tabe og det synes vi, er ret sjovt.