Projekter Nyheder Musik Det støtter vi Om Tuborgfondet Spørg os Kontakt Søg støtte Forside Søg Strategi Transparens Cookies Projekt Update Musikhjælp Verdensmål Vidensdeling Tourbussen Dansk Live Den Gode Lyd

Tuborgfondet uddeler 200.000 kr. på Folkemødet

Tuborgfondet inviterer til et bevillingsmøde, hvor tre ansøgere tilsammen kan gå hjem med bevillinger, der samlet lyder på op til 200.000 kr.

På Folkemødet 2016 inviterer Tuborgfondet organisationer, NGO’er og foreninger til at præsentere deres idé live på Politikens scene på Gæstgivergården. Det er op til Tuborgfondets bestyrelse at vurdere hvem, der har fortjent at gå hjem med henholdsvis 100.000 kr. og 50.000 kr.

Der kan søges indenfor en af Tuborgfondets syv kategorier, og ansøgningerne bedømmes ud fra Tuborgfondets kriterier.

1. Med udgangspunkt i fundatsen, ser vi overordnet på, om projektet/organisationen er:

Almennyttigt og/eller inddrager erhvervslivet

2. Når vi læser ansøgninger ser vi efter følgende:

Frivillighed: Hvordan arbejder ansøger med frivillighed (hvordan er foreningen/organisationen organiseret, og hvordan inddrager de frivillige i deres arbejde/projekt).

Fællesskab og folkelighed: I hvor høj grad passer projektet/organisationen ind i vores manifest om samme:

“Vi lægger stor vægt på fællesskabet – det at mødes om noget, have et fælles mål og give noget videre. At gøre noget der kan være til glæde og gavn for mange.

Der er dybde i de ting, vi foretager os. Vi har både hjernen og hjertet med. I fællesskabet er vi alle lige, og alle kan bidrage positivt til udvikling. Store som små. Vi vil være dem, der får ringene til at sprede sig i vandet. Dem, der skaber rammerne for vedvarende, inkluderende fællesskaber.”

Hvor stort potentiale har projektet? Kan det skaleres og vokse på sigt?

Sådan søger du:

Brug vores elektroniske ansøgningsskema ansogning.tuborgfondet.dk.

Vedhæft gerne en projektbeskrivelse med formål, målgruppe, tidsplan, konkrete mål. Max 5 sider – skriv at I søger til Folkemødepuljen.

Send ansøgningen senest den 1. maj kl 12:00.

Det praktiske:
Du/I skal kunne præsenere live på Folkemødet på Politikens scene lørdag den 18. juni kl 16-17.

Senest den 5. maj får I besked, om I er et af de tre udvalgte projekter.

Spørgsmål? Kontakt Anni Lyngskær al@tuborgfondet.dk

Folkemødet
Bornholm
Danmark
55.160428
14.866883599999937
14 April 2016
Ny Kongensgade 20, st. tv.
1557 København V.
Tlf: +45 3327 2900 - CVR 60223513
Tuborgfondet
https://www.instagram.com/tuborgfondet
https://www.twitter.com/tuborgfondet
https://www.facebook.com/tuborgfondet
Dette site anvender cookies til at optimere din oplevelse og indsamle statistik. Ved at lukke denne meddelelse eller klikke dig videre, accepterer du brug af cookies. Læs mere her.