For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Vækst baner vejen for at få udsatte i job

27.03.2017

Nyhed

Nyt partnerskab skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe vækst og derefter beskæftigelse af udsatte ledige. Samtidig skal projektet hjælpe kommunerne til at finde nye måder at finansiere velfærd og sociale indsatser.

Foreningsnavn

Pressemeddelelse

Forenings hjemmeside

Projektet ”Vækst med social bundlinje” lanceres den 27. marts. Det nye partnerskab, mellem Den Sociale Kapitalfond i samarbejde med TrygFonden, Bikubenfonden, Turborgfondet og Markedsmodningsfonden under Erhvervsministeriet samt en række kommuner, afprøver om metoden med ”sociale vækstprogrammer” på kommunalt plan kan bruges til at koble vækst og social ansvarlighed.

Testet i udlandet
Samtidig tester partnerskabet, om indsatsen kan sættes på investeringsformel – en såkaldt ”Payment by Results” mekanisme – hvor det offentlige betaler for resultaterne (fx antal udsatte/unge i job) frem for indsatsen. Metoden er afprøvet i bl.a. USA, Storbritannien og Finland med store perspektiver. I Danmark er det imidlertid første gang, at den bliver afprøvet i praksis.

Vi støtter Den Sociale Kapitalfond, fordi projektet "Payment by Results" er en ny og meget spændende idé til at få udsatte i arbejde.

Anne-Marie SkovDirektør - Tuborgfondet

Antallet af udsatte vokser
Over 400.000 udsatte danskere er i disse år uden for arbejdsmarkedet og mellem 7–8 procent af en ungdomsårgang kommer hverken i job eller i uddannelse. Det har store omkostninger for den enkelte og for det danske samfund. Hvis udfordringen skal løses, skal der ansættes flere udsatte ledige i de danske virksomheder, og tidligere har man i Den Sociale Kapitalfond oplevet stor succes med målrettede vækstprogrammer for virksomheder, der gerne vil tage et særligt socialt ansvar.

Inspiration fra social gazelle-virksomhed
En af rollemodellerne for projektet er Temashop.dk, hvor en fjerdedel af medarbejderne er tidligere udsatte samtidig med, at virksomheden har opnået gazelle-vækstrater. Når det nye partnerskab i dag lanceres i Kolding, er Temashops direktør Daniel Andersen med.

Tuborgfondets direktør Anne-Marie Skov er også i Kolding for at være med ved lanceringen. “Projektet er spændende og giver nye idéer til at få udsatte i arbejde. Det er der i høj grad behov for, da 8% af en ungdomsårgang hverken tager en uddannelse eller kommer i arbejde.”